Kursus

DI's ejerlederuddannelse

På DI’s ejerlederuddannelse lærer du at skabe vækst i den virksomhed, du selv ejer eller er medejer af. Bliv helt skarp på, hvordan du bedst leder din egen virksomhed.

ejerleder
Foto: Getty Images

DI’s ejerlederuddannelse er for dig, der er leder i egen virksomheder og gerne vil bringe virksomheden til næste niveau. Om du kalder dig selvstændig, fabrikant, entreprenør, ejer eller stifter er ikke så vigtigt – så længe, du er klar på at se ud over dit eget fagområde og bygge ovenpå med en uddannelse i virksomhedsledelse.

Det lærer du på ejerlederuddannelsen

På uddannelsen bliver du styrket i din rolle som leder og får et godt indblik i dine egne styrker og udviklingsområder i rollen som leder. Vi tager udgangspunkt i din eksisterende viden om ledelse af din virksomhed og bygger ovenpå med den videreuddannelse, du har brug for. Du lærer blandt andet: 

  • At blive stærkere i rollen som leder
  • At udvikle og skabe vækst i din egen virksomhed
  • Hvordan du kan optimere din virksomhed og din egen rolle
  • At forstå de økonomiske, finansielle og investeringsmæssige aspekter af udvikling og vækst i virksomheden
  • Hvordan du arbejder strategisk med virksomhedens udvikling

Vækstledelse i praksis

DI’s ejerlederuddannelse er en praktisk orienteret uddannelse, hvor du har tid mellem modulerne til at prøve din nye viden af i praksis. Vi tror på, at god virksomhedsledelse ikke kommer fra tunge teoribøger, men fra at gøre tingene selv. Det, du lærer i dag, skal du kunne bruge i morgen.

Uddannelsen består af 5 moduler. Den foregår i en periode på 10 måneder, og vi har tilrettelagt uddannelsen med respekt for ejerlederens ofte travle hverdag. Uddannelsen foregår i to spor: ledelsesudvikling og forretningsudvikling.

De vigtigste spørgsmål for en ejerleder

Du får mulighed for at sparre med underviserne og de andre deltagere på holdet om temaer, der er vigtige for dig og din virksomhed. Vi kommer blandt andet ind på temaer som: 

  • Ejerskifte/generationsskifte
  • En professionel bestyrelse eller ej
  • Tidens trends: Bæredygtighed og digitalisering
  • Forandringsledelse
  • Strategiudvikling og -implementering
  • Din rolle i virksomheden – hvordan bruger du dig selv bedst?

 

Hvem og hvordan?

DI’s ejerlederuddannelse er en professionel uddannelse for ejerledere, der gerne vil videreuddanne sig med kurser inden for ledelse, virksomhedsledelse og forretningsudvikling. Få den videreuddannelse, du skal bruge som ejerleder i en dansk SMV. Uddannelsen varer 10 måneder og er opdelt i 6 moduler.

Jan Vinther

Jan Vinther

Chefkonsulent