Online webinar

Få en introduktion til DI’s bestyrelsesuddannelse

På kun 45 minutter får du en introduktion og et overblik over DI’s bestyrelsesuddannelse.

Med dette online introduktionsmøde får du en unik mulighed for at blive klogere på DI’s bestyrelsesuddannelse, når Peter Larsen, som er fagansvarlig på uddannelsen, sammen med chefkonsulent Henrik Sørensen giver dig:

  • En introduktion og et overblik over DI’s bestyrelsesuddannelse
  • Nyttig viden om uddannelsens 7 moduler
  • Et indblik i, hvordan tidligere deltagere har oplevet uddannelsen
  • Og en mulighed for at stille uddybende spørgsmål til uddannelsen

Vi har fokus på at gøre introduktionsmødet både inkluderende og helt nede på jorden – præcis som DI’s bestyrelsesuddannelse er.

Målgruppe

Dette online introduktionsmøde henvender sig til dig, der overvejer at tilmelde dig DI’s bestyrelsesuddannelse, men stadig har en række spørgsmål til indhold, format og udbytte.

Hvorfor skal du deltage på bestyrelsesuddannelsen?

Med DI’s bestyrelsesuddannelse får du viden og værktøjer til, hvordan du skaber værdi som bestyrelsesmedlem, du får nye perspektiver på dit bestyrelsesarbejde, og du får et unikt netværk, du kan bruge i din bestyrelseskarriere.

Du lærer:

  • hvordan du får en aktiv rolle i bestyrelsesarbejdet
  • hvordan du tackler og bliver en god sparringspartner til de udfordringer, virksomheden står overfor
  • hvordan du bliver en stærk holdspiller i bestyrelsen

Vi har fokus på at skabe et inddragende, tillidsfuldt og respektfuldt sammenhold på uddannelsen, hvor vi lærer og sparrer med hinanden.

Mødet foregår via Microsoft Teams

Introduktionsmødet vil foregå via Microsoft Teams, og efter tilmelding vil du modtage en mødeindkaldelse, hvori link til mødet er.

Læs mere om DI's bestyrelsesuddannelse og tilmeld dig

Læs mere
Dorte Lyderik Jensen

Dorte Lyderik Jensen

Seniorkoordinator, Support Rådgivning

Peter Larsen

Peter Larsen

Chef for Virksomhedsudvikling