Kursus

Feedback 2.0 – er det tid til en opgradering?

De nye generationer har markant anderledes forventninger til feedback end tidligere. De ønsker hyppig, hurtig og ærlig respons, og de vil gerne være med til at forme deres egen udvikling. De er vokset op med de sociale medier og en kommunikationskultur, hvor man giver og får konstant feedback. Dette stiller nye krav til dig som leder.

På dette kursus lærer du, hvordan du giver responsiv, dialogisk og personlig feedback, så du både motiverer dine medarbejdere og skaber et miljø, hvor feedback bliver en naturlig del af arbejdet for alle.

Og det er ikke kun de yngre medarbejdere, der er påvirket af de sociale medier. Det er vi alle sammen. Derfor kan opgraderingen af din tilgang til feedback have en generelt positiv indflydelse på motivation, trivsel og resultater – for os alle. Det kræver måske, at du får et nyt syn på feedback, træner nogle nye kompetencer, og ændrer din ledelsesadfærd i dagligdagen, så der bliver tid og rum til Feedback 2.0. 

Udbytte for dig som leder:

  • Du lærer at give hurtig og konstruktiv feedback
  • Du får teknikker til at balancere mellem faglig og personlig feedback.
  • Du får redskaber til at inddrage dine medarbejdere aktivt i deres egen læring og udvikling.
  • Du bliver bedre til at skabe en positiv feedbackkultur i dit team.  

Program

    • 9.00 - 9.30 Velkomst og introduktion

      Dagens program, de forventede resultater og vigtigheden af feedback på en moderne arbejdsplads.

    • 9.30 - 10.30 Fra MUS til løbende dialog

      Forstå forskellen mellem traditionel, skemalagt feedback og uformel, løbende feedback.

    • 10.30 - 10-45 Pause

    • 10.45 - 11.30 Hvordan opfatter yngre medarbejdere feedback?

      Forstå, hvordan yngre generationer opfatter feedback, og hvordan det påvirker deres trivsel.

    • 11.30 - 12.00 Medarbejderen som medskaber

      Metoder til at inddrage medarbejdere aktivt i feedbackprocessen.

    • 12.00 - 13.00 Frokostpause

    • 13.00 - 14.15 Hvordan giver du hyppig og umiddelbar feedback?

      Metoder til at give hurtig, konkret feedback, der motiverer.

    • 14.15 - 14.30 Pause

    • 14.30 - 15.15 Feedback i en digital verden

      Digital kommunikation påvirker feedbackprocesser.

    • 15.15 - 16.00 Din handlingsplan

      En konkret plan for, hvordan du kan implementere de lærte feedbackmetoder i dit team.

    • 16.00 - 16.30 Afrunding

      Dagens vigtigste læringer og afsluttende refleksion.

Gitte Frederiksen

Gitte Frederiksen

Seniorkoordinator, Support Rådgivning

Anne Birgitte Lindholm

Anne Birgitte Lindholm

Seniorchefkonsulent