Kursus

DI Produktions ledelsesdag 2024

Få en unik mulighed for at se Danmarks største infrastrukturprojekt, Femern Bælt-tunnelen. Få indblik i, hvordan Femern A/S håndterer international rekruttering, og hent inspiration til, hvilke muligheder der er, for selv at rekruttere international arbejdskraft. Gå ikke glip af denne mulighed for at lære, netværke og blive inspireret.

DI Produktion har fornøjelsen af at invitere dig til vores årlige Ledelsesdag, som i år sætter fokus på den aktuelle udfordring omkring mangel på arbejdskraft.

Vi starter dagen med et besøg hos Femern A/S, hvor du får en status på Femern Bælt-projektet og indblik i deres krav til kontrakterne med entreprenørerne ifm. ansættelser. Du vil også få indblik i deres lærlingeindsats på projektet, der sigter mod uddannelse af fremtidens kvalificerede arbejdskraft.

Herefter tager vi til deres udstillingscenter, hvor vi får en rundvisning og en fortælling om produktionsprocessen på tunnelelementfabrikken samt processen med nedsænkning af tunnelelementerne.

Formiddagens program afsluttes med en guidet bustur udenfor byggepladsen.

Eftermiddagen byder på inspirerende oplæg, der vil give dig konkrete værktøjer og indsigt i, hvordan du selv kan komme i gang med rekruttering.

Din deltagelse vil give dig

  • indsigt i Femern Bælt-byggeriet og en bustur på området (udenfor byggepladsen)
  • indsigt i de massive udfordringer, som danske produktionsvirksomheder står overfor, når det handler om mangel på arbejdskraft
  • forståelse for de muligheder, der er for at rekruttere international arbejdskraft, samt hvilke opmærksomhedspunkter, du bør have fokus på
  • inspiration til, hvordan du kan gribe din egen rekruttering an

Målgruppe

Ejerledere, direktører eller andre, der sidder med ansvaret for rekruttering.

Bemærk

Kommer du nordfra kan du med fordel tage til Milling Hotel Søpark, Vestergade 29, 4930 Maribo, hvorfra vi kører i bus til Femern A/S. Bussen kører retur til hotellet efter besøget hos Femern A/S. Herefter fortsætter arrangementet med frokost og oplæg på hotellet.
Evt. overnatning ifm. arrangementet er ikke incl. i prisen, og skal arrangeres individuelt.

Program

Program