Netværksmøder for lærlingeansvarlige
Vil du sikre, at jeres virksomhed har faglært arbejdskraft i fremtiden, så I fortsat kan levere produkter af høj kvalitet? Så tilmeld dig vores række af netværksmøder, hvor vi sætter fokus på tiltrækning, rekruttering og onboarding af lærlinge.

Få en bred vifte af viden og værktøjer, når du skal beskæftige dig med lærlinge. Lige fra hvordan du tiltrækker de rette lærlinge, f.eks. ved brug af sociale medier, jobopslag, lokale initiativer etc., til hvordan du etablerer en professionel og inspirerende rekrutteringsproces.
På møderne går vi skridtet videre efter rekrutteringsprocessen og giver dig konkrete værktøjer til, hvordan du kan udarbejde et struktureret onboardingprogram, så nye lærlinge bliver både fagligt og socialt integreret i jeres virksomhed. Og så lærlingen, ikke mindst, efter endt praktikforløb har lyst til at blive ”hængende” i jeres virksomhed.
Tre netværksmøder
Der vil være i alt tre netværksmøder. Netværksmøderne vil blive udbudt i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Det første møde vil blive afholdt på en erhvervsskole. De efterfølgende møder vil blive afholdt hos virksomheder, der har lærlinge inden for vores fire fokusuddannelser: smed, industritekniker, automatiktekniker og værktøjsmager.
Målgruppe
Netværksmøderne er for DI’s medlemsvirksomheder og er åbne for alle, der er ansvarlige for eller/og arbejder tæt sammen med lærlinge, herunder eksempelvis praktikansvarlige, HR-medarbejdere eller ledere.
Det får du
Gennem netværksmøderne får du:
- Værktøjer og viden inden for tiltrækning, rekruttering og onboarding af lærlinge
- Inspiration fra oplægsholdere og specialister inden for HR og ledelse af unge
- Enestående mulighed for at sparre og videnudveksle med andre virksomheder
Møderne vil foregå fra kl. 10.00-15.00 og vil være inkl. frokost. Pris pr. møde er 500 kr. ekskl. moms.