Kursus

Produktivitet for direktører

Kurset tager udgangspunkt i enkle principper og værktøjer, som er letforståelige og nemme at anvende i hverdagen. Dette kursus kræver ingen forudsætninger, udover at du er direktør i virksomheden.

Vil du som direktør gerne have flere værktøjer til at skabe bedre produktivitet
og lønsomhed? Så er dette kursus for dig. Omkostningerne stiger, priserne er
under pres, og det er sværere at få finansiering.

Udfordringerne er mange, og derfor er det vigtigere end nogensinde, at du får
sat skub i din produktivitetsudvikling. Men du kender som direktør også
dilemmaet, at udviklingen i produktiviteten hæmmes af dagligdagens travlhed,
rutiner og rodfæstede vaner. Du har brug for nye værktøjer og ny inspiration. Gå
derfor ikke glip af denne spændende mulighed for, sammen med ligesindede gennem
sparring og undervisning, at sætte produktivitetsudvikling på dagsordenen.

Industrisamarbejdet mellem IAK og Fremstillingsindustrien udbyder i samarbejde
med rådgivningsfirmaet 2Management et 4-dages grundlæggende kursus i
produktivitetsudvikling. Vi sætter fokus på, hvordan du parallelt med driften
kan gennemføre en kraftfuld forandringsproces med bedre produktivitet til følge.
Vi giver dig en række værktøjer, du kan tage med hjem og anvende i
udviklingen af virksomhedens produktivitet.

Modul 1 – Mål, strategi og produktivitetspotentiale
Vi begynder med at kigge på din forretning i et strategisk perspektiv, og på
hvordan produktivitet ser ud i din virksomhed. Vi arbejder herefter med at
kortlægge produktivitetspotentialet, og du vil i den forbindelse få et overblik
over nøgleværdistrømme og udnyttelsesgrader. Således vil du kunne fastlægge
realistiske og interessante mål for fremtiden.

Modul 2 – Synlig målstyring og resultatløn
Målstyring er et fantastisk ramme- og opfølgningsværktøj for både drift og
udvikling. Vi arbejder med at identificere netop de måleparametre, som er
aktuelle for din virksomhed. Herudover taler vi om synlig-gørelse og aktivering,
ligesom vi kigger på, hvordan effekten kan udbygges med resultatfremmende
lønsystemer.

Modul 3 - Lean og effektivitet
Lean-metoden er et vigtigt værktøj, når vi taler produktivitet. Du bliver
introduceret til effektive Lean-værktøjer som ”værdistrømsanalyse”, 5S, SMED –
omstillingseffektivitet, kaizen og Kanban og får en god forståelse af
anvendeligheden. Du får samtidig en rigtig god introduktion til metodens
anvendelse og effektivitet i din virksomhed.

Modul 4 – Gang i den effektive organisation
Den organisatoriske udfordring i forbindelse med produktivitetsudvikling bliver temaet på sidste modul. Hvordan får jeg organisationen med til at skabe mere produktivitet? Hvad er den positive spiral? Hvordan gennemføres produktivitetsudvikling parallelt med den daglige drift? Og hvad er faldgruber og snublesten?

Undervisningen tager udgangspunkt i dagligdagen, og du vil i et netværk af ligeværdige kolleger få udviklet dine evner som forandringsleder. Der arbejdes i høj grad med praktiske øvelser og refleksioner, ligesom der må forventes hjemmeopgaver i relation til din virksomhed.

Gitte Frederiksen

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3701
  • Mobil +45 2085 0809
  • E-mail gih@di.dk

Mark Fisker

Faglig ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3391
  • Mobil +45 3056 1259
  • E-mail mafi@di.dk