Kursus

Sådan vinder du ordren - salg for praktikere (kun for medlemmer af ATL)

Dine kunder opruster på indkøbssiden og stiller større krav. Det samme gør de mulige kunder, du tænker på at kontakte. Men forstår du deres egentlige behov, og hvordan de tænker? Taler du med de rigtige personer? Og siger du de rigtige ting?

Dette kursus hjælper dig til, at forbedre salget af virksomhedens ydelser gennem en toptuning af dine salgsevner. Vi træner det konkrete salg, både parvis og i mindre grupper, hvor du får feedback på din indsats. Desuden får du lejlighed til at stille spørgsmål og afklare netop dine udfordringer.

Du får konkrete redskaber med hjem, så du kan arbejde målrettet med dit salg. Oveni får du adgang til relevant e-learning, så du kan fortsætte med at træne og udvikle dine salgsevner – også efter kurset.

Bag undervisningen står erfarne konsulenter fra Implement Consulting Group, der er et førende nordisk konsulentfirma med speciale i virksomhedsudvikling. Undervisningen er tilrettelagt således, at den er særligt rettet mod branchen.

På kurset vil bl.a. følgende temaer blive gennemgået:

Hvordan kommer det til at handle om andet end pris?

Hvad driver salget?

Hvordan foregår kundens købsproces?

Hvad er værdibaseret salg – og hvordan bruger du det i praksis?

Hvordan booker du effektivt et møde?

Hvordan forbereder du dig til salgsmødet?

Hvordan gennemfører du og følger op på salgsmødet?

Hvordan forhandler du effektivt?

Kurset henvender sig til:

Personer, der har kundekontakt, personligt beskæftiger sig med salg eller står for oplæring af de medarbejdere som står for virksomhedens salg. Men alle medlemmer med interesse for praktisk salg er naturligvis velkomne.

Ansvarlig for kurset

Morten Bøjesen

Konsulent

  • Mobil: +45 2980 3522
  • Direkte: +45 3377 3954
  • E-mail: moab@di.dk

Sanne Trasborg

Sekretær

  • Direkte +45 3377 4724
  • Mobil +45 3016 6551
  • E-mail satr@di.dk