Skræddersyet forløb

Optimering af virksomhedens arbejdstids-setup

Med dette skræddersyede forløb vil DI’s konsulenter bistå jeres virksomhed med at analysere jeres eksisterende arbejdstids-setup, jf. den/de overenskomster virksomheden er omfattet af. På den baggrund vil vi sammen med jer vurdere, om setuppet passer til jeres aktuelle behov, og give jer anbefalinger til et evt. nyt setup, der sikrer et optimalt match mellem produktionsbehov og den tilgængelige arbejdskraft, herunder hvordan omkostningerne kan minimeres.

Der kan være store driftsmæssige og økonomiske fordele ved at planlægge arbejdstiden så optimalt som muligt, men reglerne for arbejdstid kan være svære at navigere i. Derfor tilbyder vi jer mulighed for at få sparring med DI’s eksperter i arbejdstidsplanlægning, så I får planlagt jeres arbejdstid på en måde, hvor alle regler overholdes samtidig med, at jeres drift optimeres.

Når forløbet iværksættes, vil DI’s konsulenter først foretage en kritisk analyse af jeres eksisterende arbejdstids-setup sammenholdt med jeres driftsbehov. På denne baggrund vil der blive udarbejdet anbefalinger til et arbejdstids-setup, der lever op til jeres ønsker om produktivitet og fleksibilitet inden for rammerne af den relevante overenskomst.

 I forlængelse heraf kan vi hjælpe jer med at implementere anbefalingerne, herunder eventuelt udarbejde nødvendige lokalaftaler samt uddanne udvalgte medarbejdere i virksomheden i, hvordan det nye setup er skruet sammen, og hvad det stiller af krav til ledere og medarbejdere.

Jeres udbytte

Med et skræddersyet forløb af denne type vil I få optimeret jeres arbejdstids-setup, så det passer specifikt til jeres aktuelle driftsbehov, herunder sikre, at unødvendige omkostninger minimeres.

Forløbets format

  • Indledende møde til fastlæggelse af timing, behovsafklaring og forventningsafstemning –
  • DI’s konsulenter analyserer jeres drift og kortlægger jeres aktuelle driftsbehov
  • Workshop med anbefalinger til tilrettelæggelse af jeres arbejdstid samt tilhørende gennemgang af de relevante regler i forhold til den/de overenskomster, virksomheden er omfattet af
  • Eventuelt efterfølgende forløb, hvor vi hjælper jer med at implementere anbefalingerne, herunder udarbejde nødvendige lokalaftaler samt uddanne udvalgte medarbejdere i virksomheden i, hvordan det nye setup er skruet sammen, og hvad det stiller af krav til ledere og medarbejdere.

Forløbet kan strække sig over en måned eller mere afhængigt af opgavens kompleksitet. Det præcise forløb vil blive aftalt ved en indledende samtale, hvor I og DI’s konsulenter sammen vil afdække jeres ønsker og behov i relation til forløbet.