Kulturel mangfoldighed og diversitet på arbejdspladsen
TekSam holder i samarbejde med Signe Ørom fra ConnectingCultures et webinar om kulturel diversitet på arbejdspladsen
For hver dag der går – særligt i den private sektor – arbejdes der mere og mere på tværs af kulturer, sprog og landegrænser, og integration af international arbejdskraft er blevet en præmis. Men skønt potentialet er stort, er der også udfordringer ved stor mangfoldighed i teams og virksomheder.
På dette webinar deler Signe Ørom viden og erfaringer fra sin nye bog ”Forstod du, hvad de sagde? Kulturel intelligens og diversitet i globale samarbejder” om, hvordan man kan arbejde effektivt i multikulturelle og diverse samarbejder. Du får værktøjer til at håndtere forskellene på en inkluderende måde, så det dermed tilføjer værdi til hele teamet/organisationen og skaber trivsel blandt dine mangfoldige medarbejdere.