Webinar

Bæredygtig Vandforsyning: Partnerskab mellem Aarhus Kommune og Lviv Kommune

I samarbejde med DI Vand, Danish Water Forum, Ukrvodokanalechologyia og Danish-Ukrainian Business Council inviterer vi til det andet webinar i rækken om partnerskaber mellem danske og ukrainske forsyningsselskaber – denne gang med fokus på det nye samarbejde mellem Aarhus Vand og Lviv Vodokanal.

Webinaret giver indblik i et konkret eksempel på, hvordan dansk-ukrainsk samarbejde kan bidrage til grøn genopbygning og styrke den lokale kapacitet inden for vandforsyning og spildevandshåndtering.

Siden krigens udbrud har flere danske forsyninger iværksat projekter, der skal understøtte opbygningen af robuste infrastrukturer i Ukraine. Partnerskabet mellem Aarhus og Lviv er et fagligt samarbejde med fokus på erfaringsudveksling, teknologioverførsel og bæredygtige løsninger i en ukrainsk kontekst.

Agenda:

  • Velkomst v. Peter Helk, Danish-Ukrainian Business Council
  • Introduktion v. Michael Ramlau, Formand, og Dmytro Novytskyy, Ukrainsk forsyningsorganisation (Ukrvodokanalechologyia)
  • Projektramme v. Aarhus Vand
  • Udfordringer og muligheder v. Lviv Vodokanal
  • Next Steps: Danish Water Days v. Michael Ramlau 

Tilmeld dig og bliv inspireret af, hvordan dansk forsyningsekspertise bidrager til et mere bæredygtigt og modstandsdygtigt Ukraine.