Biogas i Ukraine – grønne muligheder i et udfordret marked

Biogassektoren i Ukraine rummer et betydeligt, men ofte overset potentiale. Landet har store mængder biomasse, en voksende interesse for vedvarende energi og behov for nye løsninger, der kan styrke energisikkerheden. Det åbner døren for danske virksomheder med kompetencer og teknologi inden for grøn energi.
På dette webinar stiller vi skarpt på mulighederne for danske virksomheder i den ukrainske biogassektor. Du får indsigt i markedets status og fremtid, eksempler på eksisterende projekter og perspektiver på, hvordan danske løsninger kan spille en afgørende rolle.
Vi dykker bl.a. ned i:
- Hvordan biogassektoren udvikler sig i Ukraine og hvilke muligheder det skaber for danske virksomheder
- Konkrete eksempler på biogasprojekter og erfaringer fra virksomheder i feltet
- Hvilke danske kompetencer og teknologier, der efterspørges
- Hvordan du kan navigere i finansiering, risikominimering og partnerskaber
Tilmeld dig og få et klart billede af, hvordan din virksomhed kan blive en del af et marked i forandring - og bidrage til en grønnere fremtid i Ukraine.
Webinaret bliver fulgt op af en delegation af beslutningstagere fra Ukraine, der kommer til Danmark i juni måned. Mere information vil blive delt på webinaret om dette event.