Det Nationale Risikobillede
DI inviterer i samarbejde med Beredskabsstyrelsen til webinar om det nationale risikobillede.

Hvad er det nationale risikobillede?
Vi lever i en mere usikker og kompleks verden, hvor nye trusler rykker tættere på. Pandemier, Ruslands intensiverede anvendelse af hybride virkemidler i Vesten, hyppigere ekstreme vejrhændelser samt den øgede trussel fra cyberangreb har ændret risikobilledet markant for både Danmark og danske virksomheder.
I det nationale risikobillede identificerer Beredskabsstyrelsen de væsentligste risici og trusler, som det danske samfund forventes at stå overfor inden for de næste fem år.
Bliv klogere på, hvad din virksomhed kan gøre
På webinaret vil Johan Zilmer-Bülow, kontorchef i Beredskabsstyrelsen, komme nærmere ind på det kommende risikobilledes fokus på risikoforstærkere såsom sikkerhedspolitiske risici og trusler og klimaforandringer, og hvordan vi bedst kan forberede os på dem.
Få også indblik i de strategiske overvejelser, som danske virksomheder og myndigheder bør forholde sig til for at håndtere en stadig mere kompleks risikoscene.