Webinar

DI Produktions ESG-kit for metalindustrien – Sådan kommer du i gang!

Bliv introduceret til det nye ESG-kit målrettet metalindustrien, hvor vi præsenterer en række værktøjer, der gør det lettere at komme i gang med ESG-/bæredygtighedsrapportering.

ESG fylder mere og mere i metalbranchen. Fremover skal store virksomheder og finansielle institutioner rapportere på ESG, som en del af EU’s krav til bæredygtighedsrapportering. Men ESG  berører ikke kun de store virksomheder – også mindre virksomheder vil mærke kravene indirekte gennem kunder, investorer og samarbejdspartnere.

For at lette metalvirksomhedernes arbejde med bæredygtighedsrapportering har DI Produktion i samarbejde med en række metalvirksomheder udviklet et branchetilpasset ESG-kit. Kittet skal hjælpe medlemmer i metalindustrien godt i gang eller videre med deres ESG-arbejde og understøtte det enkelte medlem med at få udarbejdet en værdikæde- og dobbeltvæsentlighedsanalyse.

På webinaret går vi i dybden med, hvordan du kan benytte DI Produktions ESG-kit i din metalvirksomhed, hvilke udfordringer du typisk vil møde, når du er i gang, og hvordan du kan få hjælp og rådgivning undervejs i processen.

På webinaret deltager rådgivere fra Rambøll, der har hjulpet med udviklingen af kittet, ligesom vi skal høre fra en medlemsvirksomhed af DI Produktion fra metalindustrien, som er i gang med deres egen bæredygtighedsrapportering, så du kan få inspiration til dit arbejde med ESG.

    • 14.00 Velkomst og motivation

      v. Søren Jensen, DI Produktion

    • 14.10 Introduktion til ESG

      v. Elisabeth Hundahl, DI Virksomhedsudvikling

    • 14.20 Strategisk arbejde med ESG i metalindustrien

      v. Mads Østerby, Rambøll

    • 14.30 ESG-kittets opbygning og værktøjer

      v. Elisabeth Hundahl, DI Virksomhedsudvikling

    • 14.35 Sådan anvender du ESG-kittet i din virksomhed

      v. medlemsvirksomhed

    • 14.50 Spørgsmål fra deltagerne

    • 14.55 Afrunding og næste skridt

      v. Søren Jensen, DI Produktion

    • 15.00 Tak for i dag

Søren Jensen

Søren Jensen

Seniorchefkonsulent

Elisabeth Vestergaard Hundahl

Elisabeth Vestergaard Hundahl

Fagleder, ESG