Bliv klogere på brancheuddannelser med DI Lærepladsfællesskabet
Vil du gerne vide mere om, hvad en brancheuddannelse er, og om det er noget for dig og din virksomhed? Har du brug for at vide, hvordan du kommer i gang med at bruge brancheuddannelserne i din virksomhed?
Hvad er en brancheuddannelse?
Eksempler på brancheuddannelser er diamantskærer, stilladsmontør og nedriver. Er du nysgerrig på én af dem eller på en af de mange andre brancheuddannelser? Så er dette webinar et godt tilbud til dig.
En brancheuddannelse er en specialistuddannelse, som varer 1,5-2 år, er sammensat af AMU-kurser og praktisk arbejde i virksomheden, og den indeholder mange fordele for både virksomhed og kursist:
- Den kvalificerer til specialiserede områder inden for bygge- og anlægsbranchen
- Den er kort og præcis i forhold til virksomhedens behov for kvalificeret arbejdskraft
- Kursisten arbejder i virksomheden og får løn under uddannelsen
- Uddannelsen afsluttes med et uddannelsesbevis, som er brancheanerkendt
Hvem kan bruge brancheuddannelser?
Brancheuddannelserne er til bygge- og anlægsvirksomheder, der gerne vil opkvalificere deres medarbejdere til specialister inden for deres område. Uddannelserne har bl.a. fokus på de rette udførelsesmetoder, arbejdsmiljø, materialelære, cirkulær økonomi og meget mere.
Din virksomhed skal godkendes og typisk også igennem en faglig vurdering, inden kursisten går i gang med uddannelsen.
En brancheuddannelse er en god mulighed for at få højt specialiserede medarbejdere i virksomheden, der også er omstillingsparate overfor nye krav til brancherne. Og fordi den er kort, praktisk og lønnet, er den god til både både yngre og ældre medarbejdere.
På webinaret kommer vi ind på krav til virksomhed og kursist, forløb, økonomi og ”sådan kommer du i gang”.
Hvem er med?
På webinaret møder du:
- René Køltoft, direktør i Herlev Diamanten ApS.
- Morten, som er uddannet diamantskærer hos Pro Diamant Skæring ApS.
- Peter Hjortdal Andersen, Uddannelseschef hos Learnmark Horsens
- Benjamin Rosenberg Jensen, konsulent i DI med ansvar for brancheuddannelserne
- Jesper Ræstrup Hald, konsulent i Dansk Byggeindustri, DI
Tid og sted
Afvikles som webinar den 28. juni 2022 kl. 14.30 til 15.30