Den gode lærlingementor

Bliv mentor for din lærling
Virksomheder med dygtige faglærte har brug for, at faglig viden og kompetencer gives videre til næste generation, så virksomheden kan drives dygtigt videre. Men hvordan sikrer I, at jeres virksomhed tiltrækker de lærlinge, I har brug for? En del af svaret er mentoring.
Sammen med Wecademy tilbyder DI Lærepladsfællesskabet derfor et online mini-kursus i at blive en god – eller bedre – mentor for din lærling.
På tre webinarer lærer du at:
- Skabe tillid og engagement hos dine lærlinge
- Løfte lærlingens motivation – også når det er svært og selv på de grå mandage
- Fastholde lærlingene og støtte deres udvikling
- Sikre, at jeres virksomhed får et stærkt ry i branchen og på skolen
Når lærlinge føler sig set, støttet og udviklet, trives de bedre, bliver dygtigere – og jeres virksomhed bliver kendt som et godt sted at være. Med webinarerne kan du:
- Gøre virksomheden til en attraktiv læreplads, hvor lærlinge vil blive
- Løfte kvaliteten af oplæringen og styrke jeres faglige arv
- Opbygge stærke relationer til lærlingene og få motiverede og loyale medarbejdere.
Undervisningen er udviklet og produceret af psykolog, Thomas Markersen og online-facilitator, Anne-Mette Rønholt fra Wecademy. Thomas og Anne-Mette er faglige eksperter og står for både indhold, formidling og facilitering af forløbet.
Du kan melde dig til i tilmeldingslinket til højre, og så er du tilmeldt alle webinarer på én gang.
Vær opmærksom på, at link til webinarerne sendes fra Wecademy. Når du melder dig til, giver du samtidig lov til, at dit navn og din mailadresse videresendes til Wecademy. Informationerne bruges kun i forbindelse med webinarrækken.
Nedenfor på fanerne kan du se, hvad hvert af de tre webinarer indeholder.