Webinar

EKF Green Accelerator - informationswebinar

4. ansøgningsrunde til grønne eksportprojekter åbner den 17 januar. Hør hvordan du kan ansøge i den kommende ansøgningsrunde på webinar i DI den 21 januar 2022.

Nu kan virksomheder igen søge tilskud til modning af grønne eksportprojekter. En vigtig håndsrækning til virksomheder, der i fremtiden kan være med til at fastholde Danmarks position i den globale, grønne omstilling.

Finansiering til grøn projekteksport

Green Accelerator er målrettet modning af grønne eksportprojekter, som eksempelvis reducerer brugen af fossile brændstoffer og udledningen af drivhusgasser, fremmer energieffektivitet og effektiv ressourceudnyttelse eller afhjælper mangel på fødevarer eller mangel på vand. Indtil nu har 15 virksomheder fået bevilget penge til projekter i USA, Australien, Finland, Polen, Sverige, Norge og Japan samt Indien og Kina. Branchemæssigt fordeler projekterne sig over energioptimering, vandrensning, biomasse, biologisk skadedyrsbekæmpelse samt et projekt indenfor ”urban transport”. Men det er vanskeligt uden lidt hjælp.

Hør mere ved møde i DI

DI holder et informationsmøde om den grønne projektmodningsfond. Her bliver fondens muligheder gennemgået af EKF, og der bliver god mulighed for at stille spørgsmål. Møderne foregår virtuelt i Microsoft Teams fredag formiddag den 21. januar kl. 11-12.

EKF – Danmarks Eksportkredit

EKF yder garantier og finansiering til dansk eksport. Grøn teknologi og løsninger udgør en vigtig del af EKF’s projekter. Med denne fond kan EKF gå ind og gøre en forskel for eksportvirksomhederne på et tidligere stadie end med EKF’s øvrige instrumenter. Se mere om EKF her og læs retningslinjerne for projektmodningsfonden her.

Hvornår kan man ansøge?

Fonden er åben for ansøgninger fra 17 januar - 18 februar 2022.

Derudover er der yderligere 2 ansøgningsrunder i 2022:

  1. april - 20. maj 2022
  2. oktober - 4. november 2022

Program

  • EKF Green Accelerator ved Jørn Fredsgaard Sørensen, afdelingschef, EKF – Danmarks Eksportkredit 
     
  • Brugen af EKF Green Accelerator ved Ulrik Branner, ejer, SiteHub 
     
  • EKF Green Accelerators nytte som finansieringsinstrument i en kritisk projektfase ved Jeppe Falck, chef for DI International Business Development
     
  • Spørgsmål, svar og dialog