online Webinar

DM i Skills – hvad sker der, mens vi venter?

Foto: PerDaugaard

Selv om vi ikke må mødes fysisk, arbejder SkillsDenmark-sekretariatet stadig på højtryk frem mod april måned 2022, hvor DM i Skills finder sted i Høng i Kalundborg Kommune.

På webinaret vil Simon Neergaard-Holm og Jesper Juul Sørensen, hhv. direktør og afgående formand ved SkillsDenmark, fortælle om, hvordan sekretariatet og bestyrelsen siden corona-nedlukningen har arbejdet med at gennemføre så mange aktiviteter som muligt.

Fokus er på at vove et blik ind i 2022 og især det kommende DM i Skills, som virksomheder, lærlinge og erhvervsskoler plejer at forberede sig på i minimum et år, men som mange steder ligger stille nu. Vi vil kommer ind på de planer sekretariatet har lagt: hvordan man har forberedt et arrangement, der kræver fysisk tilstedeværelse af mennesker, materialer og maskiner for at give mening, når risikoen for en ny nedlukning og en aflysning stadig spøger: 

Hvilke aktiviteter er der i sekretariatet og hos samarbejdspartnerne frem mod Høng i april 2022? Hvordan kan virksomheder, lærlinge, erhvervsskoler og alle de andre parter rundt om Skills forberede sig, mens vi ikke kan mødes? Og hvad er tankerne om EuroSkills i Graz, Østrig, som er udskudt fra 2020 til september 2021?

De tanker, planer og forberedelser vil formand og direktør dele med deltagerne på webinaret i en samtale med Theis Fatum Carlsen, seniorprojektchef i Skillsdenmark og ansvarlig for internationale Skills-aktiviteter.

Der bliver også tid til at se tilbage på, hvilke Skills-aktiviteter der er gennemført med succes på trods af de nedlukninger, der har været en del af vores hverdag siden marts 2020. Det gælder store dele af Efterskole Skills, som blev gennemført i efteråret 2020.

Webinaret er overstået

Afspilning af webinar kræver medlemsskab af: DI

Login her

Se og tilmeld dig Lærepladsfællesskabets næste webinarer:

Cecilie Ishøi-Faerstain

Cecilie Ishøi-Faerstain

Konferencesekretær

  • Direkte +45 3377 3982
  • Mobil +45 2674 6638
  • E-mail cekr@di.dk
Heike Hoffmann

Heike Hoffmann

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4660
  • Mobil +45 5218 5914
  • E-mail heho@di.dk