online Webinar

Praktikpladsen.dk – nu med nye funktioner

DI Lærepladsfællesskabet vover at gentage en publikumssucces! Vi tilbyder derfor igen en tur rundt på praktikpladsen.dk med fokus på både eksisterende og nye funktioner.

I foråret var vores webinar med en gennemgang af praktikpladsen.dk en stor publikumsmagnet. Heldigvis har Anders Caprani og Tommy Ravn Jensen fra Styrelsen for IT og Læring sagt ja til endnu en gang at guide os rundt på praktikpladsen.dk.

Præsentation af nye funktioner
Praktikpladsen.dk er under udvikling hele tiden, og Anders og Tommy vil have fokus på de funktioner, der er udviklet siden foråret. De vil blandt andet vise den nye løsning til, hvordan virksomheder kan indgå uddannelsesaftaler på praktikpladsen.dk.

… og vigtig basal viden
På webinaret gennemgås også de mest almindelige funktioner, som en virksomhed skal bruge til at rekruttere og/eller uddanne lærlinge: Hvad kan vi se og gøre? Hvordan kan vi slå en læreplads op? Hvordan søger vi efter lærlinge? Hvilke informationer er tilgængelige for hvem?

Der er noget for alle
Både praktikansvarlige, HR- og lønpersonale og andre, der har en finger med i spillet om virksomhedens lærlinge og elever, kan hente viden og tips på webinaret. Det samme gælder, om virksomheden eller den enkelte deltager er ny eller har erfaring med at uddanne lærlinge og elever: der kommer til at være noget for alle.

Webinaret starter:

09.12.2021 09:00

Heike Hoffmann

Heike Hoffmann

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4660
  • Mobil +45 5218 5914
  • Send e-mail  
Cecilie Ishøi-Faerstain

Cecilie Ishøi-Faerstain

Konferencekoordinator

  • Direkte +45 3377 3982
  • Mobil +45 2674 6638
  • Send e-mail