Webinar

Energistyrelsens erhvervspulje

Årets sidste chance for tilskud til energieffektivisering - 450 millioner kr. i spil

Procesindustrien, DI Energi og DI Fødevarer holder fælles webinar den 10. august med fokus på Energistyrelsens Erhvervspulje

Energistyrelsen åbner umiddelbart efter sommerferien for årets sidste ansøgningsrunde under Erhvervspuljen, der yder tilskud til grønne omstillingsprojekter med fokus på energieffektivisering i virksomheder. Det er ikke småpenge, som er i spil, idet alle de resterende 2021-midler samles op i den sidste ansøgningsrunde, hvor der samlet set kan gives bevillinger for 450 mio. kr.  Fristen for at indsende den relativt simple fase 1-ansøgning er 14. september kl. 12, mens den uddybende dokumentation (fase2-ansøgningen) skal indsendes senest den 28. oktober.

Der er særdeles gode muligheder for at komme igennem med ansøgningen, da der ved de tidligere ansøgningsrunder har været flere midler end godkendte projekter, og der således er en solid pose penge tilbage til sidste ansøgningsrunde. En anden positiv ting er, at Energistyrelsen har udviklet en række standard-løsninger, som gør det langt mere simpelt at ansøge for virksomheder, der vil søge om tilskud til mindre projekter, f.eks. med fokus på belysning, brændselskedler eller komfortventilation.

Du kan få gode råd om ansøgningsarbejdet og svar på alle dine spørgsmål ved at deltage på det webinar, som Procesindustrien, DI Energi og DI Fødevarer afholder den 10. august fra. 13.00-15.00. Derefter er der mulighed for, at interesserede virksomheder kan få en individuel konsultation på 15 minutter med en energirådgiver fra EnergySolution, Viegand Maagøe, Dansk Energirådgivning eller EBAS. Konsultationerne er gratis og bookes i forbindelse med din tilmelding.

Program

    • 13.00-13.10 Velkomst og introduktion

      Søren Jensen, Procesindustrien

    • 13.10-13.45 Mulighederne i Erhvervspuljen

      Vincent Rudnicki, Energistyrelsen

    • 13.45-14.20 Indblik i og gode råd til ansøgningsarbejdet

      Kristian Bloch-Hansen, Dansk Energirådgivning

    • 14.20-14.55 Erfaringer med brug af Energistyrelsens Erhvervspulje

      Kasper Dalgas Rasmussen, Ib Andresen Industri A/S

    • 14.55-15.00 Opsamling

      Kristian Nielsen, DI Energi

    • 15.00 Individuelle konsultationer om Erhvervspuljen med private energirådgivere

Præsentationer

DI Introduktion

Download her

Energistyrelsen om Erhvervspuljen

Download her

Dansk Energirådgivning om Erhvervspuljen

Download her

Ib Andresen Industris erfaringer med Erhvervspuljen

Download her