Få styr på dine kulturelle kompetencer
Har du lyst til at forbedre dine tværkulturelle samarbejdsevner og kompetencer? Har du kollegaer med en anden kulturel baggrund end din egen?

Please find the English description of the webinar on the right side or at the bottom of the page.
Tilmeld dig vores webinar, hvor du får den nyeste viden om "kulturel agilitet". Dr. Paula Caligiuri fra Northeastern University, D’Amore-McKim School of Business præsenterer sin forskning og erhvervserfaring om emnet kombineret med virksomhedsnære eksempler og værktøjer, som du kan bruge i din hverdag.
Hvad handler webinaret om?
"Kulturel agilitet" er evnen til at samarbejde effektivt med mennesker på tværs af kulturer, professioner eller generationer. Med en fornyet forpligtelse til mangfoldigheds- og inklusionsinitiativer er det et perfekt tidspunkt at fokusere på vigtigheden af kulturel agilitet i din organisation.
På baggrund af sin forskning og erhvervserfaring, deler Dr. Paula Caligiuri værktøjer og metoder, som bruges i praksis til at udvikle tværkulturelle kompetencer. Under webinaret vil du også blive introduceret til baggrunden for metoderne, få en forståelse for vigtigheden af disse kompetencer, og hvorfor det kan være en udfordring at samarbejde på tværs af kulturer. Webinaret bliver ikke optaget og gennemføres på engelsk.
Du tilmelder dig webinaret her.
Oplægsholder
Dr. Paula Caligiuri har arbejdet i flere år med tværkulturelle kompetencer. Hun er grundlægger og leder af Cultural Agility Leadership Lab ved Northeastern University. Paula Caligiuri hjælper virksomheder, forretningsteams og ledere med at blive bedre til at navigere i nutidens komplekse globale miljø. Hun er desuden blevet udnævnt til en af de mest produktive forfattere i international forretning for sit arbejde inden for udlandsledelse, global lederskabsudvikling og kulturel agilitet.
