Kom i gang med Sales & Use Tax i USA: Introduktion for små- og mellemstore danske virksomheder
Amerikanske Sales & Use Tax-regler er komplekse og adskiller sig væsentligt fra det danske momssystem. På dette webinar får du en introduktion og et overblik over de vigtigste begreber, forskelle og opmærksomhedspunkter, der er relevante for danske virksomheder med nuværende eller kommende aktiviteter i USA. Bemærk at webinaret afholdes på engelsk.
Webinaret giver dig et indblik i amerikanske Sales & Use Tax-regler og hvilke forhold virksomheder skal være særligt opmærksomme på.
Efterfølgende kan det være nødvendigt at søge konkret rådgivning for at vurdere netop jeres virksomheds situation og forpligtelser. Vi hjælper jer på vej til at stille de rigtige spørgsmål i forhold til virksomhedens videre arbejde med Sales & Use Tax i USA.
På webinaret vil vi komme bl.a. omkring
- Grundlæggende om Sales & Use Tax i USA
- Centrale forskelle mellem dansk/EU moms og amerikansk Sales & Use Tax
- Eksempler på sales tax rater og statslige variationer
- Typiske situationer og opmærksomhedspunkter for virksomheder:
· Webshop uden lokal tilstedeværelse
· Salg via Amazon, Shopify og distributører
· Fysisk lager, showroom eller medarbejdere i USA - Praktiske overvejelser om brug af værktøjer til hjælp af registrering og indberetning af Sales & Use Tax, herunder indberetning af ”zero returns” og potentielle bøder ved manglende indberetninger
- Hvordan DI’s samarbejdspartner RÖDL USA kan tilbyde støtte og rådgivning
Det lærer du
På webinaret lærer du om de amerikanske Sales & Use Tax-regler og hvilke forhold virksomheder skal være særligt opmærksomme på. Bemærk, at webinaret afholdes på engelsk og ikke erstatter individuel rådgivning eller dybdegående gennemgang af virksomhedens konkrete forhold.
Hvem henvender webinaret sig til?
Webinaret henvender sig især til mindre og mellemstore virksomheder, der ikke i forvejen har indgående erfaring med Sales & Use Tax, og som har eller overvejer aktiviteter i USA – f.eks. via e-commerce, salg via platforme eller fysisk tilstedeværelse. Det er relevant for virksomheder både med og uden lokalt datterselskab, da reglerne for Sales & Use Tax gælder for alle, som handler på det amerikanske marked. Det vil også være relevant for medarbejdere med ansvar for økonomi og finans, rapportering, tax eller compliance. Deltagelse kræver ikke særlige forudsætninger, men det er en fordel at have interesse for virksomhedens aktiviteter i USA.
Oplægsholdere
Pernille Nørgaard Boris er Director of Strategic Advisory & Operations hos DI USA. Som erfaren projektleder og strategisk rådgiver med speciale i internationalisering, markedsanalyser og forretningsudvikling på udenlandske markeder, har hun hjulpet en lang række virksomheder med succes på det amerikanske marked.
Lee Fritts har speciale i Sales & Use Tax og arbejder tæt sammen med både kunder og kolleger for at understøtte komplekse statslige og lokale skatte- og compliancebehov. Hun er Partner hos RÖDL USA og har mere end 25 års erfaring, hvilket giver hende en dyb faglig ekspertise og mangeårig brancheindsigt.
Kenneth Damsgaard Sørensen er dansk statsautoriseret revisor hos RÖDL USA. Med mere end 15 års erfaring arbejder han som Director i revisionsafdelingen, hvor han primært er involveret i rapporteringsopgaver for amerikanske datterselskaber ejet af danske og tyske virksomheder.
Arrangører
Webinaret udbydes i samarbejde mellem DI USA og RÖDL USA.
DI USA er DI’s lokale team i New York City, hvor danske medlemsvirksomheder får rådgivning og støtte til etablering af datterselskab, forretningsudvikling og drift på det amerikanske marked. Herfra hjælper DI’s ansatte og samarbejdspartnere med alt fra at identificere distributører, indberetning af skat, bogføring mv. Læs mere om DI USA her.
RÖDL USA er et globalt revisions- og rådgivningsfirma, som er specialiseret i at støtte europæiske virksomheder med skatte-, revisions-, transfer pricing- og regnskabsydelser i hele USA. RÖDL USA har cirka 400 medarbejdere fordelt på 11 kontorer. RÖDL-gruppen har kontorer i 50 lande, herunder i København. Læs mere om RÖDL USA her.