Webinar

Kom i gang med Transfer Pricing i USA: Introduktion for danske virksomheder

Transfer Pricing-reglerne i USA adskiller sig væsentligt fra de danske krav og er centrale for danske virksomheder med aktiviteter i USA. På dette webinar får du en introduktion og et overblik over de vigtigste begreber, forskelle og opmærksomhedspunkter, der er relevante for virksomheder, som opererer mellem Danmark og USA. Bemærk at webinaret afholdes på engelsk.

Webinaret giver dig indblik i amerikanske transfer pricing-regler, og hvilke forhold din virksomhed skal være særligt opmærksom på i forbindelse med kommercielle aktiviteter i USA.

Efterfølgende kan det være nødvendigt at søge konkret rådgivning for at vurdere netop jeres virksomheds situation og forpligtelser. Vi hjælper jer på vej til at stille de rigtige spørgsmål for virksomhedens videre arbejde med transfer pricing i USA.

På webinaret vil vi komme bl.a. omkring

  • Hvorfor transfer pricing (TP) er vigtigt at være opmærksom på, og samspillet mellem transfer pricing og toldsatser
  • Hvornår og hvordan transfer pricing-dokumentation skal udarbejdes
  • Forskelle mellem amerikanske og danske/OECD’s transfer pricing-regler, herunder potentielle udfordringer ved det forberedte danske setup i amerikansk regi
  • Typiske transaktioner og modeller - afhængig af formålet med den amerikanske enhed (distribution, salg eller produktion
  • Praktiske eksempler på fejl og konsekvenser ved manglende compliance
  • Internal Revenue Service’s (IRS) fokus og typiske revisions-processer
  • Hvordan DI og RÖDL USA kan tilbyde støtte og rådgivning

 

Det lærer du

Du får en grundlæggende forståelse for amerikanske transfer pricing-regler, de centrale forskelle til danske og OECD reglerne samt indblik i, hvordan du kan undgå faldgruber og opnå compliance mellem Danmark og USA. Webinaret giver dig viden om relevante transaktionsformer og modeller samt råd til det videre arbejde med transfer pricing. Bemærk, at webinaret afholdes på engelsk og ikke erstatter individuel rådgivning eller dybdegående gennemgang af virksomhedens konkrete forhold.

Hvem henvender webinaret sig til?

Webinaret henvender sig især til virksomheder med amerikansk datterselskab. Det vil også være relevant for virksomheder, som har eller overvejer at udvide sine kommercielle aktiviteter i USA – enten via e-commerce eller fysisk tilstedeværelse, og ønsker at forstå compliance i forbindelse hermed. Det vil også være relevant for medarbejdere med ansvar for økonomi og finans, rapportering, tax eller compliance. Deltagelse kræver ikke særlige forudsætninger, men det er en fordel at have interesse for finansielle forhold og virksomhedens aktiviteter i USA.

Oplægsholdere

Pernille Nørgaard Boris er Director of Strategic Advisory & Operations hos DI USA. Som erfaren projektleder og strategisk rådgiver med speciale i internationalisering, markedsanalyser og forretningsudvikling på udenlandske markeder, har hun hjulpet en lang række virksomheder med succes på det amerikanske marked.

Bea Petkova er Partner og leder af Transfer Pricing-afdelingen hos RÖDL USA. Med mere end 15 års erfaring rådgiver hun europæiske virksomheder med aktiviteter i USA med særligt fokus på transfer pricing-compliance og regulatoriske forhold.

Kenneth Damsgaard Sørensen er dansk statsautoriseret revisor hos RÖDL USA. Med mere end 15 års erfaring arbejder han som Director i revisionsafdelingen, hvor han primært er involveret i rapporteringsopgaver for amerikanske datterselskaber ejet af danske og tyske virksomheder.

Arrangører

Webinaret udbydes i samarbejde mellem DI USA og RÖDL USA.
DI USA er DI’s lokale team i New York City, hvor danske medlemsvirksomheder får rådgivning og støtte til etablering af datterselskab, forretningsudvikling og drift på det amerikanske marked. Herfra hjælper DI’s ansatte og samarbejdspartnere med alt fra at identificere distributører, indberetning af skat, bogføring mv. Læs mere om DI USA her.
RÖDL USA er et globalt revisions- og rådgivningsfirma, som er specialiseret i at støtte europæiske virksomheder med skatte-, revisions-, transfer pricing- og regnskabsydelser i hele USA. RÖDL USA har cirka 400 medarbejdere fordelt på 11 kontorer. RÖDL-gruppen har kontorer i 50 lande, herunder i København. Læs mere om RÖDL USA her.

Pernille Nørgaard Boris

Pernille Nørgaard Boris

Strategic Advisory & Operations Director

Natasha Storm Nauth-Misir

Natasha Storm Nauth-Misir

Koordinator, Support Rådgivning