Online webinar

Bliv klogere på international faglært arbejdskraft - Tilknytning af internationale medarbejdere

Har du udfordringer med at få besat de ledige stillinger og er du nysgerrig på mulighederne for at ansætte international faglært arbejdskraft? Måske har du allerede gjort dig de første erfaringer med internationale kollegaer og har brug for inspiration til at få det optimale ud af det potentiale de rummer? I denne webinarrække får du viden og værktøjer, der hjælper din virksomhed videre i arbejdet med tiltrækning, onboarding og tilknytning af internationale faglærte medarbejdere fra EU.

Foto: GettyImages

Vi udbyder tre webinarer. Du kan vælge at tilmelde dig alle tre webinarer eller nøjes med det eller de temaer, der er mest relevante for dig.

Rekruttering af internationale medarbejdere fra EU: onsdag d. 14. maj 2025 kl. 8.00 – 8.45

På dette webinar bliver du præsenteret for forskellige muligheder for hjælp til rekruttering af international faglært arbejdskraft. Du vil blive klogere på, hvordan Workindenmark eksponerer ledige jobs i andre EU-lande, bl.a. ved at have konkrete stillingsopslag med på jobmesser, online værktøjer og muligheden for at få hjælp til udsøgning efter specifikke kandidater.  

Tilmeld dig her: Bliv klogere på international faglært arbejdskraft - Rekruttering af internationale medarbejdere fra EU

Onboarding af internationale medarbejdere: fredag d. 23. maj 2025 kl. 8.00 – 8.45

Hvordan sikrer du, at nye internationale medarbejdere får en god start – og bliver en værdifuld del af teamet?

På dette webinar stiller vi skarpt på, hvordan onboarding og teamudvikling kan styrkes, når virksomheder ansætter kollegaer fra udlandet. Du får faglig inspiration og praksisnære indsigter, der kan styrke jeres tilgang til onboarding af internationale kollegaer.

Flemming Benjaminsen, Senior Manager i DSV Solutions, deler sine erfaringer fra arbejdet med onboarding i en global organisation – og giver konkrete eksempler på, hvad der virker i praksis.

Uanset om du står over for din første internationale ansættelse eller ønsker at løfte jeres nuværende onboarding, får du input og refleksioner, du kan bruge i din hverdag.

Tilmeld dig her: Bliv klogere på international faglært arbejdskraft - Onboarding af internationale medarbejdere

Tilknytning af internationale medarbejdere: onsdag d. 11. juni 2025 kl. 8.00 – 8.45

Hvordan skaber man stærkere tilknytning mellem internationale medarbejdere, virksomheder og lokalsamfundet? Det ser vi nærmere på i dette webinar, hvor vi fokuserer på konkrete løsninger og erfaringer.

Anika Spandet Lucassen, bosætningskonsulent i Kalundborg Kommune, deler indsigter og eksempler fra det kommunale arbejde med at hjælpe internationale medarbejdere og deres familier med at falde til – både socialt og praktisk.

  

Tilmeld dig via knappen til højre. 

 

Webinarerne er målrettet ledere og HR-specialister i små og mellemstore virksomheder.