Arrangement

Toldoptimering – hvordan reduceres toldværdien af ens varer

I lyset af de højere toldsatser, som Trump-administrationen har indført, er det vigtigt at se på, om man kan reducere toldværdien af de varer, man sender til USA – eller for den sags skyld til andre destinationer med høje toldsatser

På dette webinar vil tre af DI’s eksperter gennemgå reglerne for, hvordan man ansætter toldværdien for sine varer, hvilke dele af en leverance der er toldbelagt og hvilke der ikke er, samt hvad man skal være opmærksom på i forhold til f.eks. transfer pricing regler, hvis man handler med et datterselskab i USA.

Der vil herefter være lejlighed til at drøfte, hvordan man reducerer toldværdien for sine varer indenfor rammerne af reglerne. DI’s eksperter på området er fagleder Anette Suhr Rasmussen (toldregler), seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard (handelspolitik), samt fagchef Sune Hein Lundbeck (transfer pricing).

Det skal understreges, at webinaret og de ting der drøftes på webinaret alene er vejledende. Det er således et komplekst område, hvor den enkelte virksomhed bør søge yderligere rådgivning hos egne rådgivere.

Webinaret er alene for DI’s medlemmer og vil blive afviklet via Teams, så alle kan se, hvem der deltager. Deltagerne opfordres til at bringe egne eksempler og problemstilling til bordet, så hele kredsen kan lære heraf.