Webinar

Lær hvordan du beskytter og håndhæver dine IP-rettigheder bedst muligt

Beskyttelse og håndhævelse  af immaterielle rettigheder er afgørende for designere, designproducenter og andre virksomheder med egne  produkter.

En række spektakulære sager om krænkelse af immaterielle rettigheder har været i medierne, og det har blandt andet medført et øget politisk fokus på kopiering og kopivarer. Immaterielle rettigheder - og ikke mindst krænkelse af disse rettigheder - kan nemlig være afgørende for en virksomheds drift og økonomi.

På fire gratis webinarer vil Dansk Industri og RettighedsAlliancen i samarbejde med både eksperter og praktikere give et indblik i en række værktøjer, der er til rådighed for at beskytte og håndhæve sine immaterielle rettigheder.

På webinarerne vil vi sammen med andre kompetente fag- og erhvervsfolk gennemgå

  • Hvordan virksomheder helt konkret kan registrere immaterielle rettigheder
  • Hvorfor registreringer kan bruges til at styrke virksomhedens økonomi – udover naturligvis at registreringerne stiller virksomhederne bedre i eventuelle krænkelser
  • Hvilke muligheder DesignNævnet tilbyder ifht. at vurdere krænkelser, og hvad det koster
  • Hvad du kan gøre, hvis skaden er sket, og hvordan krænkelser kan stoppes og begrænses gennem politianmeldelse – både nationalt og internationalt

Webinar 1 har fokus på forebyggelse og beskyttelse af rettigheder.

Webinar 2 giver konkrete håndtag til, hvad du kan gøre, hvis skaden er sket.

Webinar 3 har fokus på strategier til beskyttelse og håndhævelse af immaterielle rettigheder i internationalt regi – med særligt fokus på Nordamerika.

Webinar 4 giver praktisk indsigt i, hvor grænsen for produktefterligninger går.

Dansk Industri afholder i samarbejde med advokaterne Kasper Frahm og Michala Kragmann fra Plesner Advokatpartnerselskab et gratis webinar om produktefterligninger. Webinaret vil have fokus på, hvor grænsen går i forhold til produktefterligninger samt på de praktiske og strategiske overvejelser, denne type af sager giver anledning til. Fokus er ikke på paragraffer, men på praktiske eksempler og råd om, hvordan man undgår sager, og hvad man bør have fokus på, hvis man alligevel bliver involveret i en sag.

  • Forebyggende – 31. august
  • Når skaden er sket – 16. september
  • Rettigheder udenfor landets grænser – 25. oktober
  • Produktefterligninger i praksis – 18. januar

CEO for Fleye ApS og formand for DI’s Design Board, Annette Estø er moderator på alle webinarerne.

Se eller gense webinaret vedr. forebyggelse og beskyttelse af rettigheder

Se eller gense webinaret med konkrete håndtag til hvis skaden er sket

Se eller gense webinaret vedr. rettigheder udenfor landets grænser

Se eller gense webinaret vedr. hvor grænsen for produktefterligning går

Agenda

    • Hvad sker der hvis ikke man har styr på sine rettigheder

      Advokat Søren Danelund Reipurth kommer.

    • Registrere IP rettigheder nationalt hos PVS, EU og internationalt samt hvordan man tjener penge på sine rettigheder

      Nanna Strellner fra Patent og Varemærkestyrelsen

    • DesignNævnet – Få et responsum

      Formand Svend Onø kommer.

    • Spørgsmål undervejs til oplægsholderne

    • DesignNævnet – Få en udtalelse om en tvist.

      Morten Rosenmeier kommer.

    • Administrativ prøvelse af design og varemærke

      Nanna Strellner fra Patent og varemærkestyrelsen

    • Håndhævelsesmekanisme og hvordan man anmelder en sag hos politiet

      Maria Fredenslund fra Rettighedsalliancen, som udover emnet også vil fortælle om hvordan RettighedsAlliancen kan hjælpe med at håndhæve sine rettigheder.

    • Eksempler på sager om nogle som er blevet krænket

      Rasmus Holscher fra Holscher Design

    • Spørgsmål undervejs til oplægsholderne

    • 1. Introduktion til de forskellige former for beskyttelse

      Advokaterne Michala Kragmann og Kasper Frahm fra Plesner

    • 2. Hvordan vælges den rette IP-strategi, og hvilke parametre spiller ind

    • 3. Hvordan kommer man længst for pengene, og hvordan kan man begrænse omkostningerne?

    • 4. Hvad kan man gøre i en konfliktsituation? Herunder hvordan håndteres krænkelser på platforme såsom Amazon, Facebook, mv.

    • 5. Spørgsmål undervejs til oplægsholderne

    • 1. Introduktion til emnet

      Advokaterne Michala Kragmann og Kasper Frahm fra Plesner

    • 2. Hvordan opnås beskyttelse af produkters ydre fremtoning på bedst mulig vis

    • 3. Præsentation af eksempler fra den virkelige verden - hvor går grænsen?

    • 4. En kort indføring i processuelle, praktiske og strategiske værktøjer samt mediernes betydning

    • 5. Spørgsmål undervejs til oplægsholderne

Mie Nancy Grouleff

Mie Nancy Grouleff

Konsulent, advokatfuldmægtig

Anne Rosted

Anne Rosted

Koordinator