Webinar

Nye muligheder for medarbejderaktier i startups

Nu kan startups supplere lønnen med 50 pct. i form af aktier, optioner eller warrants. Få overblik over reglerne på dette webinar.

Foto: Colourbox

I en startup, hvor likviditeten typisk er begrænset, og det er afgørende at kunne tiltrække og holde på de dygtige medarbejdere, kan medejerskab være et godt redskab. Med medarbejderaktier kan du reducere behovet for kontant lønudbetaling og samtidig motivere medarbejderne i forhold til virksomhedens mål.

Der er en del regler, du skal være opmærksom på; særligt aktieoptionsloven og ligningsloven, der sætter rammerne for, hvordan medarbejderne bliver beskattet.

Folketinget har pr. 1. januar 2021 udvidet ordningen om medarbejderaktier, så nye mikrovirksomheder kan tildele aktier til de ansatte svarende til en værdi på op til 50 pct. af den almindelige løn. Virksomheden skal dog opfylde en række betingelser for at kunne benytte ordningen. Dem gennemgår vi på webinaret.

DI's eksperter, som gennemgår reglerne og mulighederne:

Søren Juul Almind
Søren Juul Almind er cand.jur.,advokat og chefkonsulent i DI's Personalejura Funktionær.


Lene Nielsen
Lene Nielsen er cand.jur. og chefkonsulent i DI's Skattepolitiske afdeling.