Online webinar

AI-mærkning i praksis – er din virksomhed klar?

Fra den 2. august 2026 skal AI-genereret indhold mærkes. Hvem har ansvaret, hvad skal mærkes, og hvordan gør du det i praksis? Det får du konkrete svar på her.

EU's AI-forordning stiller krav om, at virksomheder tydeligt skal mærke AI-genereret indhold, herunder chatbots, billeder, video og tekst. Kravene gælder uanset virksomhedsstørrelse og branche. Det afgørende er, hvordan din virksomhed anvender AI. På dette webinar får du et overblik over de nye mærkningskrav, og hvordan de skal efterleves i praksis.

Advokat Mathias Andersen fra Bird & Bird giver det juridiske overblik, mens Henrik Bruun Alexandersen fra Dinero bringer virksomhedsperspektivet ind: Hvad betyder reglerne i praksis, og hvad skal virksomheder handle på nu?

På dette webinar får du svar på:

  • Hvem har ansvaret, og hvad er forskellen på at være udbyder og idriftsætter?
  • Hvilke typer indhold skal mærkes, og hvilke undtagelser findes der?
  • Hvordan mærker du konkret AI-genereret indhold?  
  • Afklaring af hvornår menneskelig gennemgang er nok til at undlade mærkning
  • Perspektiver fra Dinero på, hvad virksomheder skal være opmærksomme på

Om eventet:

Webinaret afholdes den 20. august kl. 10.00–11.00 og arrangeres af AI for Alle og Erhvervsjura.

Om panelet:

  • Mathias Andersen er advokat hos Bird & Bird, hvor han rådgiver virksomheder om AI-regulering og mærkningskravene i EU's AI-forordning.
  • Henrik Bruun Alexandersen fra Dinero bidrager med spørgsmål og perspektiver fra virksomheder og sætter fokus på, hvad de nye regler betyder for virksomheder i praksis.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til panelet i slutningen af webinaret.

Vigtigt om tilmelding:

For at kunne tilmelde dig dette event, skal du være logget ind med en brugerprofil på di.dk (e-mail og adgangskode). Hvis du endnu ikke har en bruger, skal du først registrere dig.

Marie Astrid Herskind

Marie Astrid Herskind

Konsulent

Faglig ansvarlig

Constance Tronborg Kingo Lystrup

Constance Tronborg Kingo Lystrup

Studentermedarbejder

Faglig ansvarlig

Michael Baagø Øhlenschlæger

Michael Baagø Øhlenschlæger

Konsulent

Faglig ansvarlig

Louise Breck

Louise Breck

Enhedskoordinator

Praktisk ansvarlig