Webinar

Webinar: OK25, lønstatistik og lokale lønforhandlinger for arkitektbranchen

DI inviterer medlemmer til et webinar, der dykker ned i ændringerne i arkitektoverenskomsterne og kigger frem mod de kommende lønforhandlinger.

DI og FAOD, DM, KF og TL indgik den 28. februar 2025 en treårig aftale om nye overenskomster på arkitektområdet. DI inviterer derfor til et webinar, hvor DI vil gennemgå ændringerne i overenskomsterne, og I vil få mulighed for at stille spørgsmål.

Bliv klar til lokale lønforhandlinger

Webinaret har også fokus på, hvordan arkitektvirksomhederne bedst muligt kan forberede sig til de kommende lokale lønforhandlinger. 
 
På mødet stiller DI skarpt på lønstatistikken for 2024, hvordan den skal læses samt giver inspiration til, hvordan medlemsvirksomhederne kan anvende statistikken i forbindelse med de lokale lønforhandlinger.

Løn- og personalestatistik for arkitektbranchen 2024 finder I her: Arkitektbranchens løn- og personalestatistik - DI.