Få hjælp til jeres første klimaregnskab!
Det kan virke uoverskueligt at finde ud af, hvor man skal starte for at komme i gang med at opgøre ens klimaaftryk og finde rundt i alle de nye begreber man bliver introduceret for. DI Bilbranchen tilbyder derfor, i samarbejde med Klimaklar Produktionsvirksomhed et særforløb for alle DI Bilbranchens medlemmer, der gerne vil have en hjælpende hånd med at få udarbejdet det første klimaregnskab.
Til dette webinar vil du høre om særforløbet og mulighederne for at komme godt i gang på den grønne rejse.
Deltag i webinaret og hør mere om forløbet samt få konkrete erfaringer fra en virksomhed, der har været igennem forløbet. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.
Til webinaret kommer du igennem følgende program
- Introduktion til klimadagsorden og Klimaklar Produktionsvirksomhed
- En fortælling fra virkeligheden: Erfaringer fra Nicolaj Rosander, økonomichef hos Karvil Group
- Praktisk information
- Q&A
Om Klimaklar og det tilknyttede særforløb for DI Bilbranchen
Klimaklar Produktionsvirksomhed er en digital platform bestående af seks læringsmoduler, der giver din virksomhed viden om CO2-udledninger i scope 1-2-3, og hjælper jer med at lave et CO2-regnskab. Undervejs i forløbet deltager du i en række møder, som består af både fysiske og online netværksmøder samt én-til-én online rådgivning med en klimarådgiver.
Forløbet er opbygget, så deltagerne på et hold skiftevis gennemfører et eller to onlinemoduler ved selvstudie, hvorefter der samles op ved et netværksmøde, hvor deltageren fra de forskellige bilvirksomheder kan udveksle viden og erfaringer.
Et samlet Klimaklar-forløb for DI Bilbranchens medlemmer ser således ud:
- Seks online læringsmoduler
- Fire netværksmøder á 2-3 timers varighed (to online og to fysisk møde)
- To timers online individuel rådgivning
Forløbet faciliteres af klimarådgivere fra Transition og Klimaklar Produktionsvirksomhed. Det er gratis for DI Bilbranchens medlemmer at deltage og der kan deltage to medarbejdere pr. virksomhed.
Afspilning af webinar kræver medlemsskab af: DI Bilbranchen
Læs mere om Klimaklar særforløb
Tilmeld dig og din kollega til det gratis særforløb for DI Bilbranchen