Online webinar

Få en introduktion til ECGT-direktivet og de skærpede krav om klimakommunikation

Fra september 2026 skal din virksomhed leve op til nye, skærpede regler for grøn markedsføring, når ECGT-direktivet bliver en del af dansk markedsføringslov. Få indsigt i direktivet, og hør hvordan Klimaklar kan understøtte din klimakommunikation. Tilmeld dig webinaret nu.

Som virksomhed skal I være opmærksomme, når I kommunikerer om jeres klimaindsatser, særligt når det nye Empowering Consumers for the Green Transition-direktiv (ECGT) træder i kraft.

De nye regler skærper kravene til blandt andet generiske miljøanprisninger, brug af bæredygtighedsmærker og klimakompensation. Det betyder, at dokumentation, datagrundlag og formuleringer får større betydning for virksomheders klimakommunikation og grønne markedsføring.

Klimaklar er gået sammen med Transition om at give jer en introduktion til baggrunden for direktivet og udvalgte områder, og hvordan I med Klimaklar kan styrke jeres klimakommunikation i praksis.  

Webinaret tager udgangspunkt i de foreløbige rammer og Forbrugerombudsmandens nuværende anbefalinger på området. Der indgår således ikke juridisk vejledning.

Hvem henvender det sig til?

Webinaret er for dig, der arbejder med kommunikation, bæredygtighed, marketing eller ESG og ønsker et indblik i de kommende krav til klimakommunikation og grøn markedsføring. Webinaret giver et praksisnært overblik over centrale temaer og fokusområder i arbejdet med klimakommunikation.

På webinaret får du indblik i:
  • Hvad er baggrunden for ECGT-direktivet, og hvordan kan det påvirke virksomheders klimakommunikation?  
  • Hvad forventes der særligt at komme omkring generelle miljøanprisninger, klimakompensation og grønne mærker?
  • Hvilke typer klimabudskaber og formuleringer kan blive særligt udfordrede under de nye regler?
  • Hvilke typiske faldgruber skal du være opmærksom på?
  • Hvordan forbereder din virksomhed sig allerede nu, og hvordan kan Klimaklar hjælpe jer videre?

De nye krav til klimakommunikation handler ikke kun om compliance – de er også en mulighed for at styrke jeres troværdighed. Med Klimaklar hjælper vi jer med at få styr på fundamentet og at kommunikere jeres indsats klart og korrekt. Ida Sofie Klit, Chefkonsulent

Hvorfor deltage?

Du får indblik i direktivet og de typiske udfordringer, så du bliver bedre rustet til at arbejde med troværdig og veldokumenteret klimakommunikation. Samtidig får du præsenteret, hvordan Klimaklar kan understøtte arbejdet med klimadata, dokumentation og klimakommunikation.

Om Klimaklar

Klimaklar er en gratis digital læringsplatform for alle danske virksomheder og er støttet af Dansk Industri og Industriens Fond. Opret gratis et log-in på 30 sekunder allerede i dag.

Gennem online læringsmoduler lærer I at lave jeres eget klimaregnskab og omsætte det til konkrete indsatser i jeres forretning.

I får også adgang til ekstra læringsindhold om reduktionsmål og -tiltag, ansvarlig klimakommunikation, VSME'en og meget mere.

Ida Sofie Klit

Ida Sofie Klit

Chefkonsulent

Faglig ansvarlig

Cecilie Langkilde Svane

Cecilie Langkilde Svane

Koordinator, Support Rådgivning

Praktisk ansvarlig