Sæt realiserbare klimamål med SBTi som ramme
Klimamål er et effektivt værktøj til at sætte retning, styrke samarbejdet med kunder og leverandører og omsætte klimaambitioner til konkrete handlinger i det daglige arbejde. Men hvordan arbejder virksomheder egentlig med klimamål i praksis? Og hvordan kan Science Based Targets initiative (SBTi) bruges aktivt til at skabe værdi i forretningen?
Webinaret er afholdt. Du kan hente det her.
På dette webinar tager Klimaklar sammen med COOR dig igennem, hvordan virksomheder kan gå fra klimaregnskab og ambitioner til konkrete mål, handlinger og samarbejder på tværs af værdikæden.
Du får indsigt i, hvordan virksomheder arbejder strategisk med klimamål som en integreret del af forretningen – ikke kun som rapportering, men som et værktøj til at sætte rammerne, styrke kundedialogen og engagere leverandører i klimaindsatsen.
Du får konkrete eksempler med hjem
Maria Fray, Bæredygtighedschef i COOR deler deres erfaringer med SBTi som et centralt element i virksomhedens klimaindsats. Hun vil fortælle, hvordan klimamål bruges til at prioritere indsatser, skabe fremdrift i organisationen og gå i dialog med underleverandører og samarbejdspartnere om fælles reduktioner og forventninger i værdikæden.
Webinaret giver både inspiration og konkrete perspektiver på, hvordan klimaarbejdet kan omsættes til forretningsmæssig værdi og styrkede relationer i værdikæden.
Hvem er webinaret relevant for?
Webinaret er relevant for virksomheder, der ønsker at arbejde mere strategisk og struktureret med klimamål og SBTi – både som en del af deres egen klimaindsats og i samarbejdet med kunder og leverandører.
Vi kommer blandt andet ind på:
- Hvordan virksomheder arbejder med at sætte ambitiøse og realistiske klimamål.
- Hvordan virksomheder aktiverer leverandører og samarbejdspartnere i klimaindsatsen.
- Hvordan virksomheder kan bruge SBTi som inspiration til at sætte realistisk og ambitiøse klimamål - og hvad der skal til, hvis man ønsker at forpligte sig formelt og få mål verificeret.
Afslutningsvis introducerer vi Klimaklars nye gratis læringsforløb, som hjælper virksomheder med at arbejde mere struktureret og operationelt med klimamål, leverandørdialog og SBTi i praksis.