Online webinar

Hvordan bliver man en inkluderende kollega?

Inklusion er en af de vigtigste dagsordener i danske virksomheder. Det er afgørende for at skabe trivsel, styrke innovationsevnen og tiltrække arbejdskraft. Men hvad gør at medarbejdere ikke føler sig inkluderet i hverdagen, hvordan taler vi om det på en god måde – og hvad kan man gøre som leder og kollega for at skabe en inkluderende kultur?

Foto: GettyImages

Til dette webinar har vi fornøjelsen af at præsentere Uzma Ahmed som er ekspert indenfor etnisk minoritetsstress og inkluderende adfærd. Uzma har de seneste år beskæftiget sig med at forstå hvordan hverdagsdiskrimination udspiller sig i hverdagen og hvad man kan gøre ved det. Hun har det seneste år arbejdet i danske virksomheder med anbefalingerne i rapporten ”Etnisk minoritetsstress på arbejdspladsen”, som bl.a. viste at cirka 75% minoritetsetniske ansatte oplever at deres generelle trivsel påvirkes negativt af fordomme, kommentarer og ”jokes”.

På webinaret sætter vi fokus på den effekt disse små kommentarer, fordomme og ”jokes” har på nogle medarbejdere, hvorfor det kan føre til sygdom, hvorfor det kan være svært at få bugt med – og ikke mindst, hvad man som virksomhed og individ kan gøre for at skabe den bedste arbejdsplads for alle.

Til webinaret vil Uzma gøre os klogere på:

        Hvad etnisk minoritetsstress er, og hvordan det påvirker kolleger i hverdagen

        Hvordan du som leder og/eller kollega kan bidrage til en inkluderende kultur på en konstruktiv måde

        Hvorfor det er vigtigt at få et sprog for hverdagsdiskrimination som alle forstår

        Cases fra den virkelige verden – og hvilke konkrete værktøjer du kan tage i brug i din virksomhed

Webinaret er både for dig, der gerne vil gøre en forskel og bidrage til en arbejdsplads, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte – og for dig der arbejder med diversitet, inklusion og lige muligheder i praksis.

Om Uzma Ahmed

Uzma Ahmed står bag virksomheden Making it Matter, der hjælper virksomheder med at omsætte værdier til konkrete handlinger, så alle medarbejdere føler sig klædt på til at bidrage aktivt til inklusion. Uzma Ahmed skaber sprog for trivsel og bygger bro over barrierer som diskrimination og krænkende handlinger. Sammen skaber vi et nyt ‘Vi’. Making it Matter skræddersyer workshops, rådgivning og foredrag så de matcher virksomheders behov.

www.makingitmatter.dk

Uzma Ahmed

CEO

Jakob Johannes Andersen Kjærside

Jakob Johannes Andersen Kjærside

Konsulent

Julia Anna Hestbech

Julia Anna Hestbech

Koordinator