Webinar

Nye lovkrav om beskyttelse af whistleblowere – hvad betyder det for din virksomhed?

Den 17. december 2021 træder EU-direktivet om beskyttelse af whistleblowere i kraft i Danmark. Det betyder, at omfattede virksomheder allerede nu bør tænke over, hvordan de bedst forbereder sig på at kunne leve op til reglerne.

De nye regler kommer i kølvandet på en række skandaler om hvidvask, svindel og andre overtrædelser af EU-lovgivning, hvor whistleblowere har spillet en afgørende rolle i afsløringerne og dermed løbet en risiko for repressalier.

Direktivet har til formål at garantere bedre beskyttelse af whistleblowere ved at etablere sikre kanaler i både den offentlige og private sektor til indberetning af overtrædelser. På den måde er intentionen at bringe flere overtrædelser frem i lyset og fremme håndhævelse af EU-lovgivning på tværs af landene.


Hvilke virksomheder er forpligtede – og til hvad?
Whistleblowerdirektivet forpligter private virksomheder med 50 eller flere ansatte til at etablere en whistleblowerordning, det vil sige kanaler og procedurer for indberetning af og opfølgning på lovovertrædelser. Virksomheder med 50-249 ansatte har indtil 17. december 2023 til at etablere en whistleblowerordning og har desuden mulighed for at dele ressourcer med andre juridiske enheder i forbindelse med modtagelse af indberetninger og de eventuelle undersøgelser, der skal foretages. For virksomheder med mere end 250 medarbejdere skal der dog være etableret en whistleblowerordning senest d. 17. december 2021.

Hvilke krav er der til virksomhedens indberetningskanal?
Den interne indberetningskanal skal udformes, etableres og drives på en måde, der sikrer, at fortroligheden af whistleblowerens identitet og enhver tredjepart nævnt i indberetningen er beskyttet. Virksomhedens indberetningskanal kan drives internt af en person eller afdeling, der er udpeget og autoriseret til det, eller leveres eksternt af tredjepart. Modtagelsen af en indberetning skal bekræftes senest 7 dage efter modtagelse, og feedback på indberetningen skal gives senest tre måneder efter, at indberetningen har fundet sted. Kanalen skal give mulighed for både skriftlig og mundtlig indberetning.  
Virksomheder, som allerede frivilligt har etableret whistleblowerordninger, bør sikre, at disse lever op til de nye regler. Og virksomheder, som ikke i forvejen har etableret en ordning, kan med fordel indlede arbejdet nu. På dagens webinar kan du høre mere samt stille spørgsmål omkring nye lovkrav.

    • Velkommen og introduktion til dagens webinar

      Gry Saul, CSR konsulent, Global udvikling & bæredygtighed, DI

    • EU’s whistleblowerdirektiv og overvejelser ved implementering af whistleblowerordning i en virksomhed

      Camilla C. Collet, Partner, Gorrissen Federspiel

    • Status på dansk lovgivning til gennemførelsen af implementering af whistleblowerdirektivet i Danmark

      Maria Carlsson, Souschef, Justitsministeriet

    • Praktisk implementering af en whistleblower-ordning

      Jesper Dannemann, COO, Got Ethics A/S

    • Spørgsmål i plenum og afslutning

      Gry Saul, CSR konsulent, Global udvikling & bæredygtighed, DI

Lene Pryds Bach

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3359
  • Mobil +45 2060 6999
  • E-mail lpr@di.dk

Gry Saul

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3778
  • Mobil +45 5369 2509
  • E-mail grsa@di.dk