Webinar med SKI: Hvad skal leverandører være opmærksomme på, når de byder på en aftale?
Hvordan og hvornår kommer SKI-aftaler i udbud? Og hvad skal I som leverandører være opmærksomme på, når I byder ind på en aftale?
Kom med til dette webinar, hvis du ønsker at blive klogere på Indkøbsdanmark. Her vil Mickey Abben Johansen, kundechef i SKI, nemlig fortælle, hvad de offentlige indkøbere ønsker sig af leverandørerne, når de byder ind på udbud og aftaler.
SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice) er en indkøbsorganisation, der gennemfører omkring 15-20 EU-udbud om året på vegne af den offentlige og halvoffentlige sektor i Danmark. Webinaret er dermed relevant for dig, der enten allerede er - eller ønsker at blive - leverandør til det offentlige.
Du vil kunne få svar på spørgsmål som:
- Hvordan ser det offentlige Indkøbsdanmark ud?
- Hvad er SKI’s plads i offentlige indkøb?
- Hvad ønsker de offentlige indkøbere sig af leverandørerne?
- Køber det offentlige grønt og kvalitet?
- Er der plads til små og mellemstore virksomheder hos SKI?
- Hvad skal virksomhederne være på opmærksomme på, hvis de ønsker at byde på SKI’s udbud?
- SKI udbudsplan?
Du vil have mulighed for at stille spørgsmål og komme med uddybende kommentarer undervejs.
Webinaret afholdes den 9. januar kl. 09:00 – 10:00. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via denne side.