Arbejdskraft, inklusion og plads til forskellighed
Manglen på arbejdskraft er i dag en af de største vækstbarrierer for danske produktionsvirksomheder. Samtidig findes der et betydeligt og ofte overset potentiale blandt medarbejdere med særlige behov eller skjulte handicap, som med de rette rammer kan bidrage fuldt ud til arbejdspladsen.
I dette webinar sætter vi fokus på, hvordan virksomheder kan arbejde strategisk med inklusion som en del af deres arbejdskraft- og produktivitetsagenda, og hvordan DI Produktions kampagne "Plads til forskellighed" kan fungere som et praktisk værktøj i hverdagen til at få rekrutteret bredere.
Hvorfor deltage?
På webinaret får du indsigt i, hvordan arbejdet med medarbejdere med særlige behov kan være en konkret del af løsningen på arbejdskraftudfordringerne ikke kun som et socialt initiativ, men som en strategisk og driftsmæssig prioritet.
Du får inspiration til, hvordan mindre organisatoriske justeringer kan skabe bedre trivsel, stærkere samarbejde og samtidig frigøre værdifuldt arbejdskraftpotentiale i virksomheden.
Hvad kan du forvente?
- Indblik i arbejdskraftudfordringen i produktionsvirksomheder og behovet for bredere rekruttering
- Viden om medarbejdere med skjulte handicap og særlige behov og hvordan virksomheder kan arbejde praktisk med inklusion
- Introduktion til DI Produktions kampagne "Plads til forskellighed" og hvordan den kan anvendes i produktionsmiljøer
- Konkrete anbefalinger til, hvordan virksomheder kan komme i gang
Hvem er webinaret relevant for?
Webinaret er relevant for direktører, ledere, HR-ansvarlige, produktionsledere og andre, der arbejder med rekruttering, arbejdskraft, trivsel og produktivitet i produktionsvirksomheder.