Sådan kan kundedialog bruges som løftestang for bæredygtig forretningsudvikling i værdikæden
I dette webinar sætter vi fokus på, hvordan kundeefterspørgsel kan omsættes til værdifulde partnerskaber med leverandører i samme værdikæde og skabe grundlag for mere bæredygtige og innovative løsninger.
Virksomhederne CG Jensen og CRH Concrete deler erfaringer fra projektet om, hvordan efterspørgsel på bæredygtighed har været afsæt for nye samarbejder mellem dem, og hvordan denne tilgang kan anvendes som løftestang for forretningsudvikling.
Derudover får vi besøg af Ole Kjeldal Jensen fra Ampersand Associates, der med sin baggrund inden for Design Thinking og Innovation fra DTU og Stanford University vil præsentere metoder og værktøjer fra projektet, som kan understøtte dialogen med kunder og opbygningen af partnerskaber i værdikæden.
Webinaret er en del af projektet ESG i værdikæder, hvor Dansk Industri, Industriens Fond og en række samarbejdspartnere undersøger, hvordan danske virksomheder kan arbejde mere strategisk med bæredygtighed gennem værdikædesamarbejde.
Læs mere om projektet her