Webinar

Digital omstilling midt i en fortsat coronatid – gode råd, trends og cases

Få gode råd, hør trends og bliv inspireret af cases til digital omstilling af din egen virksomhed.

Foto: Ricky John Molloy

Målgruppe

Webinaret henvender sig både til SMV'er og større virksomheder på tværs af sektorer, der søger ny inspiration og indsigt til hurtig digital forretningsudvikling i en coronatid, hvor mange virksomheder fortsat justerer og måske sadler om på tidligere planer.

Webinaret er åbent for både DI-medlemmer og ikke-medlemmer.

Du bliver klogere på digital omstilling i en coronatid

  • Det digitale bureau Knowit Experience deler spændende indsigter fra deres analyse af digital omstilling i Norden bl.a. om, hvordan investeringsvillighed og -hurtighed i digitalisering ser ud i Danmark sammenlignet med andre nordiske lande
  • Ingeniør- og produktionsvirksomheden PolyTech A/S i vindindustrien fortæller om, hvordan de har omstillet deres virksomhed digitalt i coronaperioden
  • Brilledesignvirksomheden FLEYE Copenhagen har tilføjet en ny forretningsmodel med lancering af et nyt B2C brand
  • Drøftelser, spørgsmål og livepolls vil derudover give dig et dynamisk og indsigtsfuldt webinar

Du kan også selv komme til orde i webinarets chatfeed og stille spørgsmål og kommentarer.

Du vil også kunne deltage i webinarets livepolls, og resultaterne deles på selve webinaret.

Oplægsholdere og moderator

  • Stine Reesen, CEO, Knowit Experience
  • Mads Kirkegaard, CEO, PolyTech A/S
  • Annette Saust Estø, Design/Founder/Owner, FLEYE Copenhagen

Moderator: Jacob Kjeldsen, chef for DI Fremstillingsindustrien