Webinar for BetonTalenterne
I foråret blev der afholdt et fysisk møde i Aarhus, hvor BetonTalenterne gav input til Dansk Betons kommende strategi. Dansk Beton nedsatte derefter en gruppe blandt medlemmerne, som også har givet input til strategien – heriblandt en BetonTalent. Den endelige strategi præsenteres på årsmødet den 6. november 2025 for alle medlemmer.
I den forbindelse vil vi gerne invitere BetonTalenterne til et webinar/online møde den 20. november fra kl. 11.00-12.00, hvor Dorthe Mathiesen vil præsentere strategien og fortælle, hvad det kommer til at betyde fremadrettet. Forhåbentlig inspirerer strategien også jer til at give input til, hvor I ønsker at byde ind.