Ny efteruddannelse fokuserer på bæredygtighed

Maskinoperatører på betonfabrikker, der fremstiller fliser, belægningssten og betonblokke, kan nu blive uddannet i at betjene maskinerne, og det har også noget med CO₂ at gøre. På en ny efteruddannelse, der strækker sig over 15 uger på to år, vil de blive undervist i, hvordan de betjener maskinerne bedst muligt, så færre fliser, belægningssten og blokke bliver kasseret.

Uddannelsen af maskinoperatørerne er et af de 35 initiativer i Bæredygtig Beton initiativet, og den potentielle årlige besparelse er estimeret til 2.500 ton CO₂ som følge af mindsket spil og optimeret brug af maskinerne.

Download roadmap for Bæredygtig Beton initiativet

(Roadmap, spor 5: Procesoptimering – 5.3 Uddannelse af maskinførere)

Den to årige uddannelse består af seks trindelte kurser, så kursisterne arbejder skiftevis på virksomheden og på kursusstedet.

Initiativgruppen bag den nye klimauddannelse i betonbranchen er KVM International, Haarup Maskinfabrik, Aalborg Portland, Dansk Byggeri, AMU Nordjylland samt et landsdækkende netværk af Dansk Betons medlemmer i henholdsvis Blokgruppen og Belægningsgruppen.

Læs mere om den målrettede uddannelse for maskinoperatører på betonfabrikker.

Relateret indhold