25.03.19 Nyheder

Presseinvitation: Erhvervstræf i DI Aalborg 2019 - Stærke virksomheder giver stærke samfund

Nordjyske virksomheder har brug for stærke lokalsamfund, og lokalsamfundene i Nordjylland har brug for stærke virksomheder. Ved dette års erhvervstræf stiller DI Aalborg skarpt på fremtidens muligheder og udfordringer for det lokale erhvervsliv.

Nordjyske virksomheder og deres medarbejdere giver hver dag et betydeligt bidrag til den danske fælleskasse, der omsættes til velfærdsgoder som skoler, sygepleje, pasningstilbud, infrastruktur m.m., der spiller en afgørende rolle for virksomhedernes og medarbejdernes virke.

Hvis vi fortsat skal have en stærk offentlig sektor, er det nødvendigt at sikre de bedste vilkår for danske virksomheder. Det er hovedbudskabet ved dette års erhvervstræf.

Sidste år blev Aalborg Alliancen etableret med henblik på styrke den nordjyske infrastruktur med nye Limfjordsforbindelser, samt hjælpe kommunerne i området med at nedbringe ledigheden og skaffe kvalificerede medarbejdere til virksomhederne. I år inviterer vi private og offentlige aktører til at dele deres viden og erfaringer i bestræbelsen på at finde bæredygtige løsninger på aktuelle problemstillinger i Nordjylland.

Pressen inviteres med til hele arrangementet, hvor der vil være rig mulighed for at hente inspiration fra lokale succeshistorier. Vi vil også uddele PraktikPladsPrisen, der i år går til en nordjysk virksomhed, som har ydet en særlig indsats for at uddanne fremtidens faglærte.

Tid og sted:

Erhvervstræf i DI Aalborg
Tirsdag den 26. marts 2019, 08:00-10:00 (registrering fra 07:30)
Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg

Ved erhvervstræffet vil DI Aalborgs formand, Peter Rindebæk, DI’s fungerende adm. direktør, Kim Graugaard, og Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen sætte fokus på Aalborg Alliancen og dens betydning for samarbejdet mellem virksomheder, medarbejdere og politikere.

Derudover vil der være oplæg fra tre lokale virksomhedsledere, der fortæller om deres vækstrejser og gode erfaringer med at rekruttere fagligt stærke medarbejdere. Det er Nicolai Tange Jørgensen, adm. direktør i Smart Lift A/S, Peter Højbjerre adm. dirktør NB Ventilation, og adm. direktør i Blue Workforce A/S, Preben Hjørnet.

Inden vi uddeler dette års PraktikPladsPris, vil tre tidligere vinder af lærlineprisen fortælle om, hvad den nationale hyldest har betyder for dem og deres fag. Bjørn Jessen, der vandt prisen i 2008, beretter om springet til selvstændig erhvervsdrivende. Vanda Srbova vandt i 2010 og arbejder i dag som sælger. Lærke Høher Urhenholt løb med sejren i 2017 i løbet af hendes uddannelse til smed.

Se hele programmet her

Ditte Rieland

Presserådgiver

  • Direkte +45 3377 4951
  • Mobil +45 2246 7822
  • E-mail dirh@di.dk
Relateret