27.03.19 Nyheder

DI Aalborgs bestyrelse får to nye medlemmer

Ved DI Aalborgs generalforsamling tirsdag den 26. marts, blev Jonna Mortensen, fabrikschef i Arla Foods Akafa i Svenstrup, og adm. direktør Kevin Rebsdorf fra CompanYoung A/S, valgt ind i organisations bestyrelse.

Peter Rindebæk, COO i Bladt Industries A/S, fortsætter som bestyrelsesformand, og han ser frem til samarbejdet med de to nye stærke profiler.

- Jeg er glad for at vi får Jonna Mortensen og Kevin Rebsdorf med i bestyrelsen. Arla Foods Akafa er en enormt vigtig virksomhed, som leverer mange arbejdspladser til området. CompanYoung er en ung virksomhed i kraftig vækst, som kan bidrage med værdifuld indsigt i både iværksætteri, teknologi og arbejdskraftudfordringer, siger Peter Rindebæk.

- Vi går en travl periode i møde, og der er rigeligt at tage fat på for vores nye medlemmer. Et af de store temaer den kommende år bliver arbejdskraft. Medarbejderne bliver ældre, og det er blevet sværere at tiltrække unge faglærte. Samtidig har virksomhederne et ansvar for at ansætte flere lærlinge og mange af vores nordjyske SMV’er efterspørger højtuddannet arbejdskraft. Det er en udfordring, som vi skal tage fat på hurtigst muligt, fortsætter Peter Rindebæk.

Derudover har Morten Haugaard Jacobsen, regionsdirektør i COWI A/S, overtaget posten som næstformand efter Erling Henningsen, adm. direktør i BioMed, der trådte ud af bestyrelsen i efteråret 2018. Morten Haugaard Jacobsen deler posten med Henrik Hagens, der til dagligt er adm. direktør i Hagens Fjedre A/S. 

Efter generalforsamlingen i DI Aalborgs ser bestyrelsen sådan ud: 

-           COO Peter Rindebæk, Bladt Industries A/S (formand)

-           Adm. direktør Henrik Hagens, Hagens Fjedre A/S (næstformand)

-           Regionsdirektør Morten Haugaard Jacobsen, COWI A/S (næstformand)

-           Managing Director Michael Lundgaard Thomsen, Aalborg Portland A/S

-           Adm. direktør Henrik Sørensen, DESMI A/S

-           Direktør Søren Svendsen, Aalborg Lufthavn a.m.b.a.

-           Fabrikschef Henrik Hedegaard, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S

-           Direktør Peter Christensen, Sintex A/S

-           Direktør Jan Clement, Aars Fjernevarmeværk

-           Adm. direktør Franz Cuculiza, Aage Vestergaard Larsen A/S

-           Direktør Michael Krogsgaard, Jørn Krogsgaard A/S

-           Fabrikschef Jonna Mortensen, Arla Foods Akafa a.m.b.a

Henrik Marcher Larsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3962
  • Mobil +45 4015 8858
  • E-mail heml@di.dk