29.04.19 Nyheder

Presseinvitation: Stærke virksomheder gør Fyn stærkere

Stærke virksomheder og deres dygtige medarbejdere yder et væsentlig bidrag til at gøre kommunerne på Fyn stærkere. Hvordan fortsætter vi væksten på Fyn, og hvordan kommer alle med på fremtidens digitale bølge? De spørgsmål sætter DI Fyn til debat på sit kommende erhvervstræf.

Pressen inviteres til
Fremtiden for fynske virksomheder
DI Fyns Erhvervstræf 2019

Tirsdag den 30. april 2019, kl. 9.00 – 12.00
Boltinggaard Gods
Kokskovvej 28, Boltinggård
5750 Ringe

Fyn er i fremgang. Og vores vækst skal holdes oppe! Men har vi medarbejdere til fremtidens opgaver? Og hvad betyder nye teknologier og digitaliseringen for din virksomhed?

Kom og hør bud fra DI og Danmarks førende digitale eksperter på din fremtid. Få input til din vækst fra Dan-Foam ApS, GIBOTECH A/S og AM Tooling A/S. Og bliv inspireret af den fynske robot-rigmand og storentreprenør Enrico Krog Iversen. Hør også, hvordan beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil hjælpe din virksomhed på vej.

På erhvervstræffet vil det ligeledes blive offentliggjort hvem, DI Fyn uddeler sin første PraktikPladsPris til. Se særskilt pressemeddelelse herom.

Se hele programmet her

Allan Munch Mortensen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3964
  • Mobil +45 3083 1077
  • E-mail amo@di.dk
Relateret