27.10.21 Regionalforeninger Pressemeddelelser

Nordsjælland mister borgere og arbejdskraft

Frem til 2045 får Nordsjælland 6,5 procent færre borgere i den arbejdsduelige alder fra 20-64 år. Og langt færre i områdets kommuner, der ligger langt fra København. Det er trist for livet og dynamikken især i de nordligste kommuner – og det giver mindre arbejdskraft til de allerede nødlidende virksomheder.

I de seneste mange år er der blevet flere danskere, men desværre falder antallet af borgere i den arbejdsduelige alder alligevel i det meste af Nordsjælland. Og den dårlige nyhed er, at det kommer til at fortsætte. Fra 2020 til 2045 vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder fra 20-64 år falde med 6,5 procent viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Værst ser det ud i områdets nordligste kommuner – eneste kommuner, der ifølge Danmarks Statistiks fremskrivninger får en lille stigning i 20-64-årige borgere, er Allerød og Hillerød.

- For dynamikken, handlen og livet i Nordsjælland er det ærgerligt, at befolkningstallet går nedad. Det er en tendens, som mærkes allerede nu, hvor mange virksomheder mangler arbejdskraft. Den fortsatte negative befolkningsudvikling kommer til at ramme virksomhedernes vækst, så det er et alvorligt problem, siger Peter Lanng Nielsen, formand for DI Hovedstaden.

Udviklingen ser især kritisk ud for en række nordsjællandske kommuner, som i perioden falder med over ti procent i antallet af borgere mellem 20 og 64 år. Det gælder Frederiksund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hørsholm kommuner. Nordsjælland er dog ikke det hårdest ramte område i Danmark – det ser værre ud i eksempelvis Nordjylland, Vestjylland, Sydjylland og Vest- og Sydsjælland.

- Det er en sølle trøst, at andre landsdele har en værre udvikling i sigte. Men det er alvorligt nok, at nordsjællandske virksomheder mister arbejdskraft, når manglen på medarbejdere er stor allerede. Især i landområderne må politikere, virksomheder og organisationer stå sammen i et forsøg på at vende udviklingen, siger Peter Lanng Nielsen.

Inden for hver enkelt kommune vil borgerne oftest samle sig om det lokale kraftcenter, som er kommunens største by. Kraftigst i byer på mellem 20.000 til 50.000 indbyggere som i Nordsjælland er Helsingør, Hillerød og Hørsholm. Der sker en såkaldt urbanisering på lokalt niveau, altså vi klumper os sammen i byer rundt om i landet. Så selv om Helsingør Kommune samlet oplever en befolkningsmæssig tilbagegang, så kan byen Helsingør godt være i gang med en positiv udvikling.

- Den positive tendens fra kommunernes hovedbyer er den positive melding i de nye tal. Det er vigtigt, at de fleste nordsjællændere kan bo i nærheden af et lokalt kraftcenter, som kan trække virksomheder, handel, uddannelser og penge til sig, siger Peter Lanng Nielsen.

På landsplan sker den største befolkningstilvækst til de store byer som København, Aalborg og Aarhus. Væksten i København kommer dog ikke længere fra tilflytning fra de andre kommuner – den kommer udelukkende fra mange fødsler, indvandring og stigende levealder. I Aarhus og Aalborg var der indtil 2020 stadig nettotilflytning.

Yderligere oplysninger hos Peter Lanng Nielsen via pressekoordinator Lars Bøgeskov på 2236 3138.

Udvikling i antallet af personer i alderen 20-64 år

Udvikling i 20-64 årige fra 2020 til 2045

Område

Antal, 1.000 personer

Udvikling i pct.

Nordsjælland

-16,0

-6,5

Allerød

0,8

5,9

Egedal

-0,6

-2,5

Fredensborg

-1,3

-6,2

Frederikssund

-2,8

-11,7

Furesø

-0,8

-3,6

Gribskov

-3,3

-15,5

Halsnæs

-2,1

-12,6

Helsingør

-3,7

-11,0

Hillerød

0,0

0,1

Hørsholm

-1,3

-10,9

Rudersdal

-0,8

-2,9

 

Se hele analysen her.

Lars Bøgeskov

Lars Bøgeskov

Presserådgiver

  • Direkte +45 3377 4782
  • Mobil +45 2236 3138
  • E-mail larb@di.dk

Relateret indhold