En grafiker, en tømrer, en frisør og en tekstforfatter med ingen eller kun ganske få ansatte udover chefen selv. Den slags mikrovirksomheder er der næsten 300.000 af i hele Danmark. De er jævnt fordelt på tværs af kommunetyper, men i landkommunerne har mikrovirksomhederne særlig stor betydning for aktiviteten i erhvervslivet, viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI).

I landkommuner som Langeland, Svendborg og Ærø stammer omkring halvdelen eller mere af virksomhedernes samlede omsætning endda fra mikrovirksomheder med op til 10 ansatte. Modsat ser det ud i storbyerne, hvor 17 procent af omsætningen stammer fra mikrovirksomheder.

- Der er brug for kommunale initiativer, der har blik for hverdagen i mikrovirksomhederne. Kommuner bør gøre en ekstra indsats for at nå de mindste virksomheder gennem det lokale erhvervskontor eller via Erhvervshus Fyn f.eks. ved at tilbyde administrativ hjælp og rådgivning, lyder opfordringen derfor fra Poul Strandmark, formand for DI Fyn.

Særligt i nogle af kommunerne på Fyn har de helt små virksomheder markant større betydning for aktiviteten i erhvervslivet sammenlignet med storbyerne. Det er f.eks. kommuner som Langeland, Svendborg og Ærø, hvor henholdsvis 49, 47 og 70 procent af omsætningen stammer fra mikrovirksomheder.

Det er ofte fristende for kommunerne at lægge mest energi i at servicere de større virksomheder. Men det kan ifølge DI forhindre udvikling og vækst især i landkommunerne.

- Det er slet ikke dumt for kommunerne at satse på de mindste virksomheder. Skal vi øge væksten i samfundet, kan vi ikke se bort fra de mindste virksomheder. Hver for sig repræsenterer de ikke store omsætningsbeløb eller ansatte, men tilsammen er de en gigant, der kan måle sig med de større virksomheder, især i landområderne, siger Poul Strandmark.

De mindste virksomheder er typisk enkeltmandsvirksomheder, som f.eks. tømrere, freelancere og iværksættere. De udgør mere end ni ud af ti danske virksomheder, og de findes i hele landet. Men det kan også være virksomheder med op til ti ansatte.