23.08.22 Regionalforeninger Pressemeddelelser

Student blev smed og årets lærling på Fyn

At studentereksamen kan være en god vej til at blive faglært, er Kasper Beck et rigtig godt eksempel på – og dermed en rollemodel for mange andre unge.

Kasper har netop fået svendebrev som smed fra virksomheden Lars Broe Rustfri Stål A/S i Odense. Og så er han nu vinder af DI Fyns Lærlingepris 2022.

På mandag overrækkes prisen til Kasper Beck af DI Fyns formand Poul Strandmark og Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel.

Pressen inviteres til at overvære prisoverrækkelsen hos

Lars Broe Rustfri Stål A/S,
Mandag den 22. august kl. 13.45,
Herluf Trolles Vej 20, 5220 Odense SØ.

- På vegne af DI Fyn vil jeg først og fremmest sige et stort tillykke med prisen, som er meget velfortjent.

- Du er meget vellidt blandt kollegerne, du er positiv og omstillingsparat. Og det har du været fra starten. Du var samtidigt en fagligt stærk, pligtopfyldende og stabil lærling og nu smed. Det er rigtig positivt.

- Men med din vej til smedefaget via en studentereksamen er du også en rollemodel for andre unge set med erhvervslivets øjne – flere som dig, tak, siger formanden for DI Fyn, adm. direktør Poul Strandmark, Bluepack A/S i Odense.

Steen Høygaard

Steen Høygaard

Chefkonsulent

  • Direkte +45 7216 0124
  • Mobil +45 2566 6317
  • E-mail sth@di.dk

Relateret indhold