Adm. direktør for Vola A/S, Johannes Saugbjerg, blev på det konstituerende møde umiddelbart efter generalforsamlingen genvalgt som formand for de lokale industri- og byggevirksomheder i Horsens, Hedensted, Odder og på Samsø.

10.05.23 Regionalforeninger Pressemeddelelser

Nyt ansigt til DI Sydøstjyllands bestyrelse

Flere lokale virksomhedsledere er blevet genvalgt, mens en ny repræsentant for transport- og logistikbranchen er blevet en del af DI Sydøstjyllands bestyrelse. Vola-direktør Johannes Saugbjerg fortsætter på posten som formand for DI Sydøstjyllands mere end 600 lokale medlemsvirksomheder

Der var både genvalg og nyvalg, da DI Sydøstjylland holdt generalforsamling den 11. maj 2023.

Adm. direktør i LGT Logistics Erik Jensen blev valgt ind i bestyrelsen, og han er dermed nyt bestyrelsesmedlem.

Adm. direktør for Vola A/S, Johannes Saugbjerg, blev på det konstituerende møde umiddelbart efter generalforsamlingen genvalgt som formand for de lokale industri- og byggevirksomheder i Horsens, Hedensted, Odder og på Samsø.

- Jeg ser frem til endnu en periode som formand for DI Sydøstjylland, og jeg vil gerne sige tak for tilliden og muligheden. Der er masser af opgaver at tage fat på fx i forhold til den grønne omstilling, som stiller mange krav til vores virksomheder, behovet for at flere unge tager en erhvervsuddannelse, hurtig sagsbehandling i kommunerne af alt fra byggetilladelser til lokalplaner blot for at nævne et par ting. Jeg ser frem til at fortsætte det gode arbejde, som bestyrelsen er godt i gang med, siger formand for DI Sydøstjylland Johannes Saugbjerg.

Derudover blev også tømrermester Jens Arne Pedersen, Bytømreren Service A/S, adm. direktør Lars Nonbye, Ole Nonbye a/s, medindehaver Flemming Laursen, Ejvind Laursen A/S, adm. direktør Svend K. Andersen, HiFlux Filtration A/S, bestyrelsesformand Mikkel Krogslund Andersen, K. Nissen. International A/S og adm. direktør Hans Christian Schur, Schur Pack Denmark A/S genvalgt til bestyrelsen.

Adm. direktør Lars Nonbye fra virksomheden Ole Nonbye a/s i Odder, koncerndirektør Anders Brix fra Palsgaard A/S i Juelsminde og tømrermester Jens Arne Pedersen fra Bytømreren Service A/S blev genvalgt som næstformænd.

Bestyrelsesmedlemmerne kommer fra en bred vifte af store og små medlemsvirksomheder fra forskellige brancher, der repræsenterer de mange forskellige medlemmer af DI Sydøstjylland.

Den nye bestyrelse ser efter konstitueringen således ud:

Adm. direktør Johannes Aa. Saugbjerg, Vola A/S
Adm. direktør Lars Nonbye, Ole Nonbye a/s
Koncerndirektør Anders Brix, Palsgaard A/S
Tømrermester Jens Arne Pedersen, Bytømreren Service A/S
Medejer Tine Valente, Steel Products
Bestyrelsesformand Mikkel Krogslund Andersen, K. Nissen. International A/S

Adm. direktør Jan J. Samuelsen, System TM A/S
Medindehaver Flemming Laursen, Ejvind Laursen A/S
Adm. direktør Hans Christian Schur, Schur Pack Denmark A/S
Adm. direktør Svend K. Andersen, HiFlux Filtration A/S
Managing Director Kasper Bregendahl, Simpson Strong-Tie A/S
Murermester Henrik Friis Henningsen, Jensen & Friis Pedersen A/S
Vice President og fabrikschef Jesper Frandsen, Danish Crown Horsens
Adm. direktør Erik Jensen, LGT Logistics A/S

Kontakt:

Formand for DI Sydøstjylland Johannes Saugbjerg, telefon 70 23 55 00
Regional konsulent for DI Sydøstjylland Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Anette Sørensen

Anette Sørensen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 7216 0213
  • Mobil +45 3036 0265
  • E-mail anes@di.dk

Relateret indhold