Ny formand for DI Trekantområdet: Markedsdirektør Pia Jakobsgaard-Iversen, Rambøll Danmark

06.06.23 Regionalforeninger Pressemeddelelser

Rambøll-chef er ny formand for DI Trekantområdet

Markedsdirektør i Rambøll, Pia Jakobsgaard-Iversen, bliver ny formand for DI Trekantområdet.

På DI Trekantområdets generalforsamling den 31. maj 2023 var der genvalg til bestyrelsen. Bestyrelsen valgte herefter Pia Jakobsgaard-Iversen som ny formand.

- Jeg er rigtigt glad for den tillid bestyrelsen har vist mig ved at pege på mig som formand for DI Trekantområdet. Som regionalforening i DI har vi en vigtig rolle med at varetage virksomhedernes interesser i Trekantområdet.

- Vi kommer til at have fokus på flere forskellige temaer i den kommende tid. I bestyrelsen er vi enige om, at sætte et særligt fokus på behovet for kvalificeret arbejdskraft. Det er klart vores opfattelse, at behovet for kvalificeret arbejdskraft inden for en lang række forskellige områder er den største udfordring for virksomhederne. Det gælder f.eks. indenfor den grønne omstilling og infrastruktur. Også her i Trekantområdet, siger Pia Jakobsgaard-Iversen. Hun afløser Carsten Kind, som stopper efter fire år på posten.

Som næstformænd for DI Trekantområdet var der genvalg til:

  • Adm. direktør Bjarne Søndergaard, Alfa Laval Kolding A/S
  • Senior Site Director Klaus Jeppesen, Arla Foods Amba Taulov Mejeri

Bestyrelsen for DI Trekantområdet ser dermed således ud:

  • Markedsdirektør Pia Jakobsgaard-Iversen, Rambøll Danmark (formand)
  • Adm. direktør Bjarne Søndergaard, Alfa Laval Kolding A/S (næstformand)
  • Senior Site Director Klaus Jeppesen, Arla Foods Amba Taulov Mejeri (næstformand)
  • Adm. direktør Alex P. Ludvigsen, Ammeraal Beltech Modular A/S
  • Head of Offshore Engineering Mikkel H. Kristensen, Siemens Gamesa Renewable Energy
  • Direktør Claus Rasmussen, Egil Rasmussen A/S
  • CEO Michael Nielsen, Beckhoff Automation ApS
  • Adm. direktør Frank Andersen, LH Uni-Gulve A/S
  • Adm. direktør Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet A/S
  • Adm. direktør Susanne Ingemann, Etex Nordic A/S
Morten Karlsbjerg

Morten Karlsbjerg

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3423
  • Mobil +45 2917 9440
  • E-mail moka@di.dk

Relateret indhold