03.09.25 Regionalforeninger Pressemeddelelser

Lille fremgang til Halsnæs i erhvervsvenlighed

Dansk Industri måler hvert år den lokale erhvervsvenlighed på tværs af landets kommuner. Halsnæs Kommune går lidt frem i undersøgelsen fra en 80. plads i 2024 til en 78. plads i årets undersøgelse.

Den lille fremgang på ranglisten over erhvervsvenligheden i landets kommuner er en forsættelse af en positiv udvikling, hvor Halsnæs Kommune sidste år gik Halsnæs 9 pladser frem.
Fremgangen til Halsnæs skyldes bl.a., at hver tredje unge i Halsnæs vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen, og at flere studenter går i videre uddannelse efter de har afsluttet deres gymnasiale uddannelse.

Det er imponerende, hvordan Halsnæs understøtter det lokale erhvervsliv med flere faglærte. Halsnæs er suverænt den kommune i Hovedstaden, hvor flest unge vælger en erhvervsuddannelse og endda nr. 5 på landsplan. Halsnæs har virkelig knækket koden på erhvervsuddannelsesområdet. Det skal Halsnæs have en stor cadeau for, siger Jørgen Simonsen, bestyrelsesleder i DI Byggeri Nordsjælland.

Der er dog stadig udfordringer med erhvervsvenligheden i Halsnæs og rum for forbedring. Der er bl.a. behov for at styrke dialogen mellem de lokale virksomheder og Halsnæs Kommune. Når det kommer til dialog mellem kommune og virksomheden ligger Halsnæs med en 89. plads næsten helt i bund af de 91 kommuner, der er med i DI’s undersøgelse.

- Halsnæs vil gerne erhvervslivet. Derfor er det helt afgørende, at Halsnæs får styrket dialogen med de lokale virksomheder til gavn for både virksomhederne og kommunen, siger Jørgen Simonsen.


FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik.
  • Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
  • 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Ron Amir

Ron Amir

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4647
  • Mobil +45 5213 2321
  • E-mail rona@di.dk

Relateret indhold