03.09.19 Nyheder

Helsingør Kommunes erhvervsvenlighed tager et dyk

Rangeringerne i DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse minder for nogle kommuner mere om bølgeskvulp end for andre. Efter at have rejst sig flot sidste år tager Helsingør Kommune i år et lille dyk. Kommunen går seks pladser tilbage og kommer ud på en 85. plads ud af 93 kommuner. Men hvis kommunen ligesom sidste år sætter ind, hvor de står svagest, kan de vende det lille dyk til en fortsat positiv udvikling.

For hvor der netop var størst udfordringer sidste år, nemlig på samarbejde med jobcentre, er Helsingør Kommune kommet godt efter det og er rykket otte pladser op ad ranglisten. Noget lignende gør sig gældende for kategorien ’Skatter, afgifter og gebyrer’, hvor kommunen rykker 21 pladser op ad DI’s liste. Her føler virksomhederne i langt højere grad end tidligere, at det kommunale serviceniveau svarer til det kommunale skatteniveau.

- Virksomhederne føler simpelthen, at de får mere for pengene end tidligere, hvilket er meget glædeligt. Men der er stadig god plads til en endnu højere tilfredshed. Scoren her ligger stadig i den nederste tredjedel, og vi har stadig en udfordring i forhold til dækningsafgiften. Det er uhensigtsmæssigt, at så mange kommuner i Hovedstaden stadig straffer virksomheder med denne ekstraskat, der bl.a. betales ud af udvidelser, forskønnelse eller energirenovereringer af deres ejendomme, siger formanden for DI Hovedstaden Poul Skadhede.

Virksomhedernes vurderinger giver i år ris til omfanget af Helsingørs ’Brug af private leverandører’, ’Infrastruktur og transport’, ’Kommunens image’, samt ’Information og dialog med kommunen’. På disse parametre går kommunen henholdsvis 12, 15 , 25 og 29 pladser tilbage.

- En god dialog mellem virksomheder, kommunalpolitikere og embedsmænd er helt central for erhvervsklimaet i en kommune. Derfor kan tilbagegangen i lige netop denne kategori smitte af på virksomhedernes overordnede vurdering af kommunens indsats på øvrige områder, siger Poul Skadhede.

Afslutningsvis understreger Poul Skadhede det positive i at kommunen sætter ind, hvor der er særligt behov for det.

- Det er jo netop det man kan bruge erhvervsklimaundersøgelsen til, konstaterer han og opfordrer kommunen til at holde skruen i vandet, hvor gode resultater allerede er opnået.

FAKTA

FAKTA OM LOKALT ERHVERSKLIMA 2019

 

DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 10. år i træk, at DI laver undersøgelsen.


7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.

 

Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.

93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Amalie Ulrich

Konsulent

  • Direkte +45 3377 4675
  • Mobil +45 3016 6519
  • E-mail amul@di.dk
Relateret