03.09.19 Nyheder

Hovedstaden har fået en ny topkommune i disciplinen erhvervsvenlighed

Virksomhederne har i flere år honoreret Høje-Taastrup med hovedstadsområdets bedste karakterer i DI’s erhvervsklimaundersøgelse. Men i år er det Vallensbæks tur til at løbe med sejren. Og generelt er der flot fremgang på Vestegnen i DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, der bygger på statistikker og svar fra knap 7.700 danske virksomheder.

Vallensbæk viser vejen for ikke kun resten af Hovedstaden, men hele Sjælland med en flot 15. plads i dette års erhvervsklimaundersøgelse fra Dansk Industri (DI). Det er svært at overgå det højdespring, Vallensbæk sidste år tog med et spring på 31 pladser, men kommunen fortsætter den gode fremgang og ender altså på en 15. plads efter et spring på yderligere 11 pladser op ad rangstigen i år.

- Det er selvfølgelig et resultat, som Vallensbæk Kommune kan være super stolt af. Virksomhederne har talt, og vi kan høre, at de er meget tilfredse med kommunens indsats for erhvervet. Den trend skal bare fortsætte, og jeg er sikker på, at de sidder på gode erfaringer, man kan nyde godt af, hvis man er en nysgerrig nabokommune, siger formanden for DI Hovedstaden Poul Skadhede.

Der er også andre gode kommuner at lytte til og fejre på Vestegnen, hvor kommunerne igen i år ligger i front om at være de mest erhvervsvenlige kommuner i Hovedstaden. Således er otte ud af 11 kommuner gået frem i dette års rangering. Ballerup (24. plads) endda med hele 19 pladser, der fordeler sig jævnt ud over alle undersøgelsens ni kategorier. Og det er virkelig noget at fejre, for mens der overordnet er tilbagegang i Hovedstadens kommuner, går Vestegnen samlet set frem.

Det er dog ikke alle steder i Hovedstaden, at det går lige godt. Et af de steder, hvor man virkelig kæmper er i de nordlige ’vandkantskommuner’, hvor der både er tilbagegang at spore i forhold til sidste års undersøgelse, og hvor man samtidigt har nogle af landets absolut dårligste placeringer.

- Vi kan se en klar tendens, hvor Hovedstadens erhvervsklima bliver mere og mere opdelt. Vestegnskommunerne klarer sig generelt godt i undersøgelsen, mens vandkantskommunerne i Nordsjælland halter bagud, siger Poul Skadhede.

Opdelingen blandt Hovedstadskommunerne omfatter ikke kun tilbagegang i forhold til sidste års undersøgelse, men derimod en markant forskel i placeringerne i de enkelte kommuner. Hovedstaden har således både virksomheder, der ligger i den bedste og dårligste tredjedel.

Et af de områder, hvor der er største forskel på Hovedstadens kommuner er i kategorien ’Infrastruktur og transport’. Her ligger Høje-Taastrup på en flot førsteplads, mens Gribskov indtager en 92. plads ud af i alt 93 kommuner.

- Infrastruktur spiller en central rolle for alle virksomheder, og det handler i sidste ende om muligheden for at kunne transportere varer, medarbejdere eller kunder fra A til B. Derfor er det helt afgørende, at der både bliver investeret i motorveje helt til Frederikssund og Hillerød og i den kollektive trafik, hvis ikke de øvre nordsjællandske kommuner skal blive efterladt på perronen, siger Poul Skadhede.

En stor del af udfordringen for de nordsjællandske kommuner skyldes altså statens manglende investeringer i det Nordsjællandske motorvejsnet, men undersøgelsen peger også på, at det halter med de kommunale veje. Derfor må kommunerne ikke fjerne fokus fra de lokale veje og den lokale kollektive trafik, mens de kæmper for nye motorveje – der er nemlig hårdt brug for begge dele.

FAKTA

FAKTA OM LOKALT ERHVERSKLIMA 2019

 

DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 10. år i træk, at DI laver undersøgelsen.


7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.

 

Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.

93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Amalie Ulrich

Konsulent

  • Direkte +45 3377 4675
  • Mobil +45 3016 6519
  • E-mail amul@di.dk
Relateret